Jeg kommer mere og mere "med om bord" for hvert smugkig, der lanceres. Looking forward!

Trailer: "Fallout": Masser af kitsch og kernevåben i ny trailer til serien baseret på de populære postapokalyptiske spil
Om en måneds tid sender Amazon Studios os til USA's fremtidige, radioaktive ødemark.
Fans af de ekstremt populære "Fallout"-videospil er vant til at vente adskillige år mellem franchisens titler – men heldigvis skal de kun vente en måneds tid, før Amazon Studios' "Fallout"-serie lander på Prime Video.
Og oven på en teaser tilbage i december har selskabet nu frigivet den første længere trailer til "Fallout", og den kan ses herunder.
Se også: "Borderlands"-traileren med Cate Blanchett og Co. er omsider landet
"Fallout"-spillene foregår i en dyster fremtid, hvor det meste af Jorden er blevet udryddet af destruktive atomvåben, og hvor man må bekæmpe alt fra radioaktive bæster til "Mad Max"-agtige voldsmænd for at overleve.
"Fallout"-serien starter ud i en af fremtidens underjordiske bunkere, Vault 33, og handlingsforløbet i føljetonen vil passe ind i franchisens overordnede historie, som er blevet opbygget gennem adskillige succesfulde videospil. Vi møder både dusørjægere, soldater og almene borgere, der kæmper for at overleve i den postapokalyptiske virkelighed.
Den kreative duo bag "Westworld"-serien, Jonathan Nolan og Lisa Joy, er med om bord som producere, og foran kameraet finder vi bl.a. Walton Goggins ("The Shield"), Kyle MacLachlan ("Twin Peaks") og Ella Purnell ("Star Trek: Prodigy").
Hele 1. sæson af "Fallout" udkommer på Prime Video herhjemme den 12. april. Se den nye trailer her: