Brugerne mener:

  • Køber du stadig film på dvd og/eller Blu-ray?

Kommentarer

Køber du stadig film på dvd og/eller Blu-ray?

  • ★★1

    Købte fem film på DVD/Blu-ray så sent som i går :)

    Elsker det fysiske format som til enhver tid overgår streaming selvom jeg selvfølgelig også benytter det. Der er bare noget ved at kunne gå og kigge på sin samling af fysiske film i reolen med cover og sætte dem i afspilleren. 

    Thomas Fenger10-03-17 15:03

  • ★★★0

    Mindre og mindre. Det skyldes flere ting. Med flere tjenester i huset samt et bibliotek, hvor jeg nemt kan låne alt gratis, ser jeg ikke længere nogen grund til at smide så mange penge efter skiverne, medmindre der er tale om lidt alternative titler. Pladsen har jeg så heller ikke, som jeg havde engang. Til gengæld bruger jeg flere penge i biograferne. 

    Babo10-03-17 15:11

  • ★★★★★0

    "Ja, har købt inden for den seneste uge"

    Jeg købte en stak film, da jeg var i Silkeborg i weekenden. Der er ret mange af de titler, som jeg har lyst til at se, som ikke er til at opdrive på streamingtjenester mv. Det ender nok med, at jeg også bliver nødt til at købe en brugt video og evt. LD-afspiller på et tidspunkt, da enkelte titler aldrig er udkommet på dvd eller blu-ray, og sikkert aldrig rammer streaming eller download.

    Jeg forventer også, at de fysiske medier holder ved i mange år endnu, i hvert fald som et "nørdeformat", da hverken streaming eller download kan matche blu-ray-kvalitet.

    Bruno10-03-17 15:18

  • ★★★★0

    Indenfor det sidste halve år har jeg købt Beauty & the Beast og Lion King på BD - ellers er jeg faktisk holdt op. Jo ældre jeg bliver, dets mindre betyder det for mig. Og jeg fatter ikke at jeg er blevet sådan, for jeg gik VILDT op i anlæg og kvalitet førhen. Måske tiden ikke er til den slags mere, når man er træt efter at ha puttet 3 unger og sprøjtet vand på hvalen? Så er der lige tid til at slappe af med mails og den slags vigtige ting, før det hele starter forfra...

    davenport10-03-17 15:52

  • ★★★★★1

    Måske tiden ikke er til den slags mere, når man er træt efter at ha puttet 3 unger og sprøjtet vand på hvalen? Så er der lige tid til at slappe af med mails og den slags vigtige ting, før det hele starter forfra...

    Det er cool nok, at du er glad for det, men præcis hvad du skriver der, lyder næsten som mit værste mareridt. :D

    Bruno10-03-17 16:23

  • ★★★★1

    Tør jeg spørge, hvad "sprøjtet vand på hvalen" betyder...?

    Rasmus Drews10-03-17 16:35

  • ★★★★0

    Bare at ligge den tykke i seng, på en mere malende måde ;)

    davenport10-03-17 16:36

  • ★★★★★0

    Det er cool nok, at du er glad for det, men præcis hvad du skriver der, lyder næsten som mit værste mareridt. :D

    Man kan ikke sælge det at få børn med rationelle argumenter tror jeg:-D 

    T. Nielsen10-03-17 16:44

  • ★★★★★0

    Jeg køber stadig og har ikke lyst til at stoppe. Elsker at nørde rundt på mit filmværelse og nyde min samling. Det er der heller intet rationelt ved. Det er all heart!!!!

    T. Nielsen10-03-17 16:46

  • ★★★★0

    Det er vel bare noget med, at nogle tilvalg giver nogle nødvendige fravalg?

    davenport10-03-17 16:57

  • ★★★★0

    Det er blevet sjældnere, at jeg køber. Går dog mere i biografen end tidligere og kan også finde på at leje film "on demand". 

    Riqon10-03-17 17:13

  • ★★0

    Ikke så ofte som jeg plejede. Det skyldes både finansielle og pladskrævende årsager. Det er en dyr fornøjelse og før Netflix, samt diverse andre streamingtjenester, var en realitet købte jeg nærmest alt jeg bare var den mindste smule interesseret i. Det resulterede også en i del "feljkøb" eller film som kun blev set en enkelt gang og så aldrig mere. Derfor har gennem de sidste 5-6 år med jævne mellemrum fået rodet kraftigt ud i min filmsamling, men jeg har stadig flere film end jeg har plads på min reol. Derfor er mange af mine dvd film nu i bokse, mens BD-film får lov til at stå på reolen.

    Men har overvejet at få skilt mig af med de sidste par film/serier som jeg ikke har interesse i. Kan desuden se at jeg har opgraderet flere af mine gamle dvd'er til BD udgaven, så ingen grund til at beholde dvd'en mere.       

    Essal10-03-17 17:24

  • ★★★★0

    Jeg køber måske en lille håndfuld om måneden - men stadigvis mere end jeg når at se, som min "to see"-reol bevidner :)

    Det er primært ting af instruktører, jeg længe har fuldt, samt opgraderinger fra dvd til BD af mine favoritfilm. Og så de titler, jeg bare er nysgerrig omkring, men som nogle gange viser sig at være fejlkøb.

    Hvis man venter nogle måneder, plejer man jo efterhånden også at kunne få mange af titlerne en del billigere end ved udgivelsen. Fx har jeg i dag fra Amazon UK fået "Saving Private Ryan" på BD til £5 og "Hail, Caesar" til £4.

    Rasmus Drews10-03-17 17:45

  • ★★★★0

    Jeg tør slet at tænke på, hvor mange penge jeg har brugt på film siden VHS-dagene. Dog tror jeg min dyreste udgivelse er min E.T.-box (tror den kostede 700,-) der har et stykke af filmstrimlen og en bog med sig.

    davenport10-03-17 17:52

  • ★★★★2

    Jeg tør slet at tænke på, hvor mange penge jeg har brugt på film siden VHS-dagene. Dog tror jeg min dyreste udgivelse er min E.T.-box (tror den kostede 700,-) der har et stykke af filmstrimlen og en bog med sig.

    Man skal vist bare generelt ikke tænke over, hvor mange penge man har brugt på ting, men bare huske, at man har haft gode oplevelser med dem :)

    Hvem havde troet for 10-15 år siden når man pungede 200-250 kr. ud for en dvd, at man en dag ikke ville kunne få 5 kr. for den?

    Rasmus Drews10-03-17 17:55

  • 1

    Det er godt nok noget tid siden, jeg sidst har investeret i noget til DVD-samlingen.

    Et af årsagerne er, at jeg går med nogle overvejelser om, langt om længe, at investere i en Blu Ray afspiller. Men da jeg ikke har fjernsyn, så skal det være noget, som kan fungerer sammen med, hvis ikke ligefrem være en del af, min computer. Har dog svært ved, at hitte det rigtige inde på proshop, som plejer at være min foretrukne leverandør af computer-hardware.

    En anden ting, der har spillet ind på det faldne køb af DVD'er, er det faktum, at Stereo Studiet ikke længere eksisterer. Vi havde engang 2 af slagsen i Kolding. Nu er der ingen, og skal man købe i fysisk forstand, og ikke over nettet, ja så er der vel kun Bilka i storcenteret uden for byen tilbage ( jeg kan ikke rigtig fordrage El-Giganten, da jeg altid synes det er en træls oplevelse, at skulle handle det sted ).

    Med Stereo Studiet var jeg tit inde og kigge, for at se om der var noget der fristede, og det hændte da af og til. Uden et fysisk salgssted for film med mere, ja så bliver det automatisk til færre køb på den konto.

    Kviesgaard10-03-17 19:18

  • 1

    Elsker også min samling for meget til at droppe at købe fysiske medier. Streaming er bare ikke den samme kvalitet, samt at jeg nyder at se al det xtra materiale der følger med når man køber.

    PatrickJane10-03-17 19:18

  • 3

    Selvfølgelig. I min verden har streaming aldrig og bliver aldrig en erstatning for købefilm, kun for lejefilm.

    Hvis jeg vil se den og den film i aften, kan jeg bare sætte dem på, men med streaming kan jeg ikke være sikker på at finde filmen og slet ikke i den nærmeste fremtid, hvor indholdet bliver spredt ud på flere og flere tjenester.

    Michael Andersen10-03-17 19:40

  • ★★★★1

    Men det er lidt vildt, så hurtigt det egentlig er gået med de fysiske medier. Min mor ønskede sig den nye Gnags på cd. Eftersom jeg ikke kunne nå at bestille den på nettet, havde jeg vitterligt ingen anelse om, i hvilken butik jeg kunne være sikker på at finde den...

    Rasmus Drews10-03-17 19:41

  • ★★★★0

    Prøv nærmeste plejehjem :D

    davenport10-03-17 19:54

  • ★★★★0

    :D

    I "gamle dage" ville Fona jo have det, men hvor filan finder man sådan noget nu...

    Rasmus Drews10-03-17 20:02

  • ★★3

    Jeg overvejede i et stykke tid, hvad jeg ville skrive om emnet. Så opdaqgede jeg, at andre faktisk havde sat ord på de selvsamme tanker, som jeg gør mig:

    Thomas Fenger: Elsker det fysiske format som til enhver tid overgår streaming selvom jeg selvfølgelig også benytter det. Der er bare noget ved at kunne gå og kigge på sin samling af fysiske film i reolen med cover og sætte dem i afspilleren. 

    Bruno: hverken streaming eller download kan matche blu-ray-kvalitet.

    Michael Andersen: I min verden har streaming aldrig og bliver aldrig en erstatning for købefilm, kun for lejefilm.

    Hvis jeg vil se den og den film i aften, kan jeg bare sætte dem på, men med streaming kan jeg ikke være sikker på at finde filmen og slet ikke i den nærmeste fremtid, hvor indholdet bliver spredt ud på flere og flere tjenester.

    BN10-03-17 23:56

  • 0

    Ja, det gør jeg! Fysiske svin jeg nu er.. :-(

    Gasivodo11-03-17 03:42

  • 0

    Men det er lidt vildt, så hurtigt det egentlig er gået med de fysiske medier. Min mor ønskede sig den nye Gnags på cd. Eftersom jeg ikke kunne nå at bestille den på nettet, havde jeg vitterligt ingen anelse om, i hvilken butik jeg kunne være sikker på at finde den...

    Sådan noget som CDer tror jeg også på et tidspunkt uddør, da streaming kan matche det kvalitetsmæssigt og det er min opfattelse at ikke særlig mange lytter til et helt album af gangen og på den måde er det lidt omsonst at skulle skifte CD hver gang man skal lytte til noget.

    Der må jeg også sige at jeg er gået på streamingvognen og så i stedet for køber de udgivelser som er essentielle, for mig, som LPer i stedet for.

    Det samme gør sig for mit vedkommende gældende for film og serier. De film og serie som jeg holder af og dem som jeg holder meget af, køber jeg på fysiske medier, dvs. blu-ray. Alt andet streamer jeg. Det gør at jeg er mere kvalitetsbevidst om det jeg køber og heller ikke har lige så mange titler som førhen. Til gengæld er det jeg køber noget jeg ser en værdi i, hvor jeg førhen købte mere eller mindre alt på fysiske medier og havde optil flere tvivlsomme titler. 

    Streaming gør også at jeg ser film og serier, som jeg nok ikke på samme måde ville støde på. Det er trods alt noget nemmer bare lige at logge på Netflix og trykke play end at skulle til at bestille en film hjem og vente et par dage på at den kommer.

    Whispering Horse11-03-17 05:59

  • ★★★★0

    Jeg tror bekvemmeligheden ved streaming har afholdt mig meget fra at købe film og musik de seneste par år, selvom jeg egentlig gerne vil. Familien har ligeledes gjort at jeg økonomisk prioriterer andre ting såsom rejser og andre ture ud af huset. Jeg foretrækker stadig fysiske medier pga. kvalitet, ekstramateriale og samlergenet i mig, men jeg håber snart at kvalitet og ekstramateriale bliver ligeså godt på f.eks. Netflix, da jeg går glip af disse ting jævnligt.

    David Lund11-03-17 07:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen