Anmeldelse: How to Have Sex

Debutfilm er en vedkommende fortælling om unge mennesker og forholdet til sex, hvor forventninger og virkelighed ikke altid går hånd i hånd.

Molly Manning Walker er blevet en lille sensation i den britiske filmindustri. Til trods for en langvarig karriere som filmfotograf – hvor hun blandt andet har skudt musikvideoer for James Blake og A$AP Rocky samt sidste års "Georgies verden" – er det først nu, at Walker får lov til at debutere med en spillefilm. Og den 30-årige queer filmmager kan roligt være stolt af sin debut: Den biografaktuelle "How to Have Sex" har allerede vundet Cannes-hæder med den prestigefyldte Un Certain Regard-pris, der hædrer unge talenter, mens filmen også er i spil ved næste måneds BAFTA-uddeling. Med syn for sagen indikerer coming-of-age-filmen da også et lovende talent.

I "How to Have Sex" møder vi de tre veninder Tara, Skye og Em. I midten af deres teenageår tager de på sommerferie. Alt imens de afventer eksamenskarakterer, som vil afgøre deres fremtid. På den græske ferieø Malia kan de i mellemtiden få tankerne andre steder hen. Her skal der festes igennem med druk, sol og ferieflirts, hvor især Taras status som jomfru er noget, som veninderne gerne vil ændre. En våd bytur sammen med fyrene i nabolejligheden, Paddy og Badger, bliver en livsændrende oplevelse for Tara. Herfra bliver filmen en refleksion over samtykke, voldtægtskultur og seksuelt pres blandt unge.

Filmens titel og dertilhørende ironi er ikke til at tage fejl af, som de unge pigers ferie og forhold udvikler sig. Der findes nemlig ingen tekstbog for unge mennesker, der dikterer hvorledes en korrekt (første) seksuel akt forløber. Og som hormonfyldt ung i en verden, hvor der findes gruppepres, forventninger fra samfundet og tvetydige signaler fra andre mennesker, kan det være umuligt at navigere i hvad der er rigtigt og forkert. Dét er det for hovedpersonen Tara. Synes hun det er pinligt, at hun ikke har mistet sin mødom, fordi vennerne driller hende, eller er det et spørgsmål om en udadvendt pige skal krydse sex af listen, før livet går videre? Og er det overhovedet vigtigt, sexen involverer følelser, hvis det alligevel bare er tre stød og en aflevering?

Tara ved måske knapt nok, hvad hun har sagt ja til ved at indlede i sex. Og følelser kan i rusen være mere komplekse end som så. Molly Manning Walker går forsigtigt til hyperaktuelle emner om samtykkelovgivning og voldtægtskultur. Forsigtigt i den forstand, at hun ikke tyer til genrekoder eller maler grafiske billeder, for at skildre disse problematikker. Ikke ulig sidste års tudehit "Aftersun", og førnævnte "Georgies verden" – alle tre film instrueret af unge britiske, kvindelige debutanter – ligger følelseslivet mellem linjerne. Det usagte, og de tusind følelser et ansigt kan rumme.

I stærk kontrast til tematisk beslægtede film, såsom Harmony Korines kropslige "Spring Breakers" og enhver amerikansk sexkomedie fra start 00’erne, er "How to Have Sex" et lavmælt drama om ungdommens overgangsritualer. Lige så meget som at handle om sex, handler det om venskab og de relationer, som vi tager med videre i livet. Mia McKenna-Bruce, der med rette er nomineret til en BAFTA, er et fund som Tara. Fra filmens første halvdel med vild ungdom og håbefulde forventninger til anden del, hvor livets barske realiteter indfinder sig, er hendes indre følelsesliv troværdigt.

"How to Have Sex" bliver nok næppe en fast del af pensum i skolens seksualundervisning. Dertil er filmen for stille, subtil og hvis ikke tvetydig, så i hvert fald kompleks, når det gælder sex mellem mennesker og alt hvad ritualets dyder indeholder. Men det er endnu en gribende lille film, om alle de frustrerede følelser ethvert ungt menneske kan støde på. Og som ikke altid kan løses med druk, venner eller kærlighed.

"How to Have Sex" har dansk biografpremiere 25. januar.