Anmeldelse: Georgies verden

Charmerende socialrealisme i børnehøjde er årets opløftende must-see.

Britisk socialrealisme har et ry og tradition for mørke og knapt så opløftende fortællinger, der går i ét med grå beton og en efterårshimmel udtømt af kulør, set fra køkkenvinduet i boligblokken. Der er typisk ikke meget optimisme at hente hos socialt bevidste mesterinstruktører som Ken Loach ("Sorry We Missed You") og Mike Leigh ("Another Year"), når livet i den engelske arbejderklasse skildres. Måske i et opgør med fædrene spirer en forsigtig optimisme. Ligesom Clio Bernards fremragende "Ali & Ava" var en skæv kærlighedshistorie, har Charlotte Regan med debutfilmen "Georgies verden" kastet sig over den svære disciplin at forene børnefilm med kitchen sink realism.  

Georgie (Lola Campbell) skal navigere i de voksnes verden efter hendes mors pludselige død. Hun bor alene i deres lille byhus i udkanten af London, hvor hun sammen med sin bedste ven Ali (Ali Uzun) tjener til dagen og vejen ved at stjæle og sælge cykler. For den 12-årig pige er nok lille, men hun overlever med kæk opfindsom, når hun bilder myndighederne og omverdenen ind, at hendes ikke-eksisterende onkel bor på matriklen. Det ændrer sig, da slackeren Jason (Harris Dickenson) en dag dukker op. Det viser sig nemlig, at han er Georgies far. Han har boet på Ibiza og været fraværende hele hendes liv. Nu prøver Jason at træde i karakter som ansvarlig forældrefigur overfor Georgie, hvilket naturligvis ikke er uden sine udfordringer og forvekslinger.  

Fortællingen om Georgie og Jason er et dybt charmerende og rørende far-datter-drama, der går direkte i hjertekulen. Modsat en vis anden debutfilm tidligere på året med samme åndelige far-datter-tema, Charlotte Wells’ formidable "Aftersun", balancerer Charlotte Regan mellem rå realisme og grovkornet selvironisk engelsk humor. Der springes let og elegant henover socialistiske faldgruber, når verden opleves gennem øjnene på et snarrådigt og eventyrlystent barn, der er blevet voksen alt for tidligt. Især da hun tvinges til at forholde sig til en sårbarhed, der ufrivilligt prikkes hul på i mødet med hendes hidtil ukendte far.     

"Georgies verden" er i det hele taget et tiltrængt frisk pust i portrættet af den engelske arbejderklasse. I modsætning til de typiske dystre skildringer, mærkes de nære venskaber og det lokale fællesskab mellem vores gæve heltinde og det mildest talt farverige nabolag. Med kreativ magisk realisme og komiske greb, der nærmer sig parodierende mockumentary tilsat tegnefilm-effekter, underbygges den 12-årige piges verden i fjollede samtaler med husedderkopperne og karikerede vox pops med bekendte fra området. Alt imens, Georgie forsøger at sorgbehandle tabet af hendes mor, som var det en ny bane i et Nintendo-spil. For hun ved jo ikke bedre.  

Lola Campbell er et fund som Georgie. Kompleksiteten i at sammenfatte naiv uskyld og moden kynisme så troværdigt, uden at fremstå som en stakkels lille pige er ganske enkelt imponerende. Børns undertrykte følelsesliv kan være svært at portrættere, men det behøver ikke nødvendigvis at være så akavet og selvdestruktivt, som vi så det i to andre fremragende film om børns virkelighedsopfattelser fra i år, "Close" og "The Quiet Girl". Det kan også være rebelsk, gakket og grænseløst modigt. Som det er i Georgies univers. Overfor står en forfriskende underspillet og bøvet Harris Dickinson ("Triangle of Sadness"), der ikke har et klap begreb om at være ansvarlig far, men viser sig at have de bedste hensigter. Jasons uventede ankomst til Georgies liv indfører et komplekst lag. For pludseligt konfronteres en ung pige med sit enorme behov for en faderfigur, der i dette tilfælde har været upålidelig.

Konflikten mellem et barns søgen efter en tryg verden og den kaotiske voksne virkelighed er også et portræt af styrke og sårbarhed. Og hvordan de ofte går hånd i hånd ad livets vej, som en umoden far og et for voksent barn. Sammenlagt tilfører de dén afgørende følsomme dimension, som gør "Georgies verden" til et så umanerligt charmerende og rørende bekendtskab om menneskelige relationer.

"Georgies verden" har dansk biografpremiere 30. november.