Anmeldelse: Jagtsæson 2: I medgang og modgang
Dansk folkekomedie går linen det mere ud end forgængeren.
Hemmeligheder og løgne. Troskab og ærlighed. Et forhold skal kunne holde til meget og man skal kunne tilgive, være der for sin partner og sine venner. Ellers kan det hele bryde sammen og det hele kan gå ud af en tangent. Denne akavede form for humor, som Casper Christensen og Frank Hvam lever højt på i "Klovn"-universet, er også en stor del af "Jagtsæson"-universet. Andet kapitel i serien er også både pinlig, plat og sine steder meget morsom.
'
De tre veninder Eva, Marlene og Bella er stadig en stærk trio. Selv efter de pinlige oplevelser for et par år tilbage. Bellas kæreste Steen, som er Evas ex-mand, har friet til Bella og derfor skal hun selvfølgelig have et polterabend. Men Eva har mere i tankerne: at høste et job. Da Eva finder ud af, at chefen for en potentiel ny arbejdsplads er med på gæstelisten, udtænker hun et polterabend med fokus på både Bellas og hendes egen lykke. Nok mest Evas egen.
Den første "Jagtsæson" fra 2019 blev en dundrende succes med næsten en halv million solgte billetter. Det var den kvindelige pendant til "Klassefesten" trilogien, skrevet af de samme filmskabere. Den var pinligt og plat, og dét sælger i danske biografer. "Jagtsæson 2" er uforpligtende underholdning og man får mere af det samme i anden runde med Eva, Marlene og Balla.
En flåt på kønsdelene, brand i hårene og mænd, der rider på en kæmpe penis. Så kan man sagtens regne ud, hvor vi er henne. Men dermed ikke sagt, at det kun er plat. Visse steder leveres veloplagte replikker. Blandt andet fra Evas potentielle fremtidige chef, Jacob Martin, veloplagt spillet af Martin Greis-Rosenthal, der stjæler hver eneste scene. En ægte idiot, som ikke kan andet end at elske. Historien er tynd som anoreksi og plottet set tusind gange før. Alligevel formår manusforfatterne at twiste historien sine steder, så det hele ikke ender forudsigeligt. En skovtur ender ikke lige som hverken vores hovedpersoner eller vi regner med, og klimakset tager ikke lige den drejning, man regner med. Det er bestemt et plus.
De tre kvindelige hovedrolleindehavere er veloplagte. Stephania Potalivo og Lærke Winther efterlades dog i baggrunden, for at Mille Dinesens Eva kan folde sig ud. I forhold til "Klassefesten", som gav hver hovedkarakter en film at udvikle sig i, havde det været mere interessant, hvis historien fokuserede på blot én af de andre karakterer. Det er dog Dinesen, der atter igen udfolder sig i den mere pinlige situation efter den anden. Hun har sine stunder, men kan også blive for tåkrummende andre. Samspillet med især Lærke Winther fungerer godt, ligesom scenerne med Martin Greis-Rosenthal også er velfungerende og godt skrevet.
"Jagtsæson 2: I medgang og modgang" går linen det mere ud end forgængeren, hvilket er forventeligt. Det er plat og pinligt og hvis man elskede dét fra den første film, bliver man ikke skuffett. Mille Dinesen tager fokus fra de to andre skuespillerinder, men det er klart Martin Greis-Rosenthal, der stjæler hele filmen. Samtidig tager historien en andel twists, man ikke lige ser komme. Dét gør det værd at sidde til filmens ende.
"Jagtsæson 2: I medgang og modgang" har dansk biografpremiere 21. marts. Heriblandt i FORMAT Bio. Læs mere her.