Anmeldelse: Napoleon (2023)

Trods imponerende krigsscener, skal man spejde langt efter de positive takter i Ridley Scotts seneste epos. 

Franskmændene er ikke tilfredse. I "Napoleon" er titelkarakteren reduceret til et barnagtig fjols, mener de. Ikke én af de største hærfører nogensinde, der var godt på vej til at erobre det meste af Europa, Rusland og dele af Afrika og Mellemøsten som general, førstekonsul og senere kejser. For i Frankrig er der tale om et nationalsymbol. Hyldet af en helt af én del af eftertiden, udskældt som en krigsliderlig diktator af andre, kan Napoleon Bonaparte over 200 år efter sin død stadig skille vandene. Netop det med at få blandet modtagelse er ikke nyt for instruktøren bag, Ridley Scott, der også denne gang skyder gråspurve med kanoner.

Napoleon Bonaparte (Joaquin Phoenix) har store tanker om sig selv, sin egen skæbne og ikke mindst Frankrig som magtcentrum. Resten af verden skal nedlægges. Det skal også den smukke Joséphine de Beauharnais (Vanessa Kirby), som Napoleon er besat af. Alt skal erobres. Andre nationer og Frankrigs elite med snu taktik og bagholdsangreb, Joséphine med svælgende kærestebreve. Resten er historie, der ender med det afgørende Slaget ved Waterloo, hvor Napoleon besejres af blandt andre et andet militære geni, Hertugen af Wellington (Rupert Everett), og sendes til Sankt Helena. 

Til trods for de store armbevægelser bliver vi aldrig kloge på Napoleon Bonaparte (Joaquin Phoenix) eller den status, som tydeligvis ligger de franske kritikere af filmen på sinde. Til trods for en relativt lineær historisk opridsning fra Den franske revolution til Napoleons udvisning af Frankrig, løfter et par imponerende slag ikke storfilmen til de tiltænkte episke højder. 

Ridley Scott holder sig ellers ikke tilbage ved at kredse omkring Napoleons stærkeste metierer. Knapt tre timer er dog langt fra nok, hvis ikke der hakkes i hæl og tå, når én af verdenshistoriens mest prominente og megalomaniske generaler også optegnes som et komplekst menneske af kød og blod med hang til kærlighed og gode kager. Trods Scotts mere end omfattende erfaring med historiske storfilm som "Gladiator", "Kingdom of Heaven", "1492: Erobring af Paradis" og "The Last Duel", tager "Napoleon" munden alt for fuld.

I skift mellem voice over-oplæsninger af brevudvekslingen mellem Napoleon og Joséphine, politiske intriger i store sale, intime kammerspil-sekvenser og store historiske slag, er der lagt i ovnen til Ridley Scotts sædvanligvis store æstetiske ambitioner. Joaquin Phoenix er om nogen manden til at indkapsle Napoleon som fænomen og menneske. Vanessa Kirby, der blev stedfortræder for Jodie Comer til rollen som Joséphine, har ad flere gange bevist sig som én af tidens allerstørste og mest lovende skuespillerinder. Myriader af handlingstråde, historisk korrekte nedslag og et kæmpe persongalleri der namedroppes i ét væk, efterlader imidlertid meget lidt plads til at udfolde sig kreativt, trods længden. At indkludere seks af hærførens enogfirs slag understreger begrænsningens kunst. 

Alligevel forkludrer Sir Scott på det groveste i balancegangen mellem storhed og de små, men essentielle, narrative detaljer. Tonalt rammes helt ved siden af, trods et træfsikkert afsæt som episk genrefilm. Adskillige aparte sekvenser mellem Joaquin Phoenix og Vanessa Kirby, der er mere distancerede end nære og dertil blottet for enhver form for kemi i og udenfor sengen, virker mere som spild af kostbar tid og dyre kulisser.

Der er vitterligt ikke meget pondus over akavede Phoenix som legendarisk general, der var notorisk kendt for at kunne vinde slag med sin smittende karisma og lederegenskaber. Vi får heller ikke meget indblik i, hvad der gjorde Napoleon til en så uforudsigelig taktisk og frygtet modstander på slagmarken. Det til trods, er Slaget ved Waterloo et fantastisk klimaks, i en skuffende film, der løftes af en mindeværdig præstation af Rupert Everett som Wellington.

Efter sigende, skulle der på et tidspunkt udsendes en 4,5 timer lang version på Apple TV+. Med Ridleys Scotts evne til at hæve niveauet betragteligt med Director’s Cut-udgaver, som  "Kingdom of Heaven", kan man håbe på, at en mere vellykket film lader vente på sig i nærmeste fremtid.

"Napoleon" har dansk biografpremiere 23. november. Heriblandt i FORMAT Bio, hvor den vises i bedst tænkelige omgivelser i 4K og Dolby Atmos. Læs mere her.

Lyddesigner Peter Albrechtsen fortæller ved særarrangement i FORMAT Bio om det store lydarbejde på filmen. Book billetter her.