Koreansk-canadiske Celine Song vandt ingen gyldne statuetter ved årets Oscar-uddeling for sin biografaktuelle film "Past Lives". Men talentet kunne nok gå glad hjem i seng alligevel. Filmen er nemlig hendes debutfilm som instruktør og manuskriptforfatter. En debut, der både gjorde Song nomineret til 'Bedste originale manuskript' og dystede med i det stærke felt for 'Bedste film'. Godt nok vandt filmen intet, men udover de flotte nomineringer, kunne Celine Song også pryde sig af flere rekorder som nomineret debutant og asiat. Nu er spørgsmålet så om den kærlighedsfyldte "Past Lives", her lidt tid efter award-bølgens succes, kan stå sin gang som værket, der skal leve op til de flotte nomineringer?
En kvinde, og to mænd, sidder på en bar sent om natten. Et andet par snakker livligt om, hvad deres relation mon er. Kvinden, og den ene mand, er koreanere, mens den anden mand er hvid amerikaner. Er de to asiater turister? Er de gifte og har en amerikansk ven? Eller er den hvide mand gift med kvinden, og den anden mand kvindens søster? Skift til flashback 24 år før, hvor historien om 12-årige Nora og Hae Sung starter i Seoul som klassekammerater. 12 år senere er Nora flyttet til New York og har nu Hae Sung som penneven i Korea. Her fortsætter historien endnu 12 år frem, hvor Hae Sung endeligt rejser til New York for at møde den nu gifte Nora. For hvad kunne deres forhold egentlig være blevet til, hvis livet ikke var kommet i vejen?
Lyder ovenstående bekendt, så er det fordi du før har set andre gode romantiske film. Det har Celine Song også. Godt nok har hun selv skrevet manuskriptet, som er delvist baseret på hendes eget liv. Song immigrerede selv til Nordamerika fra Korea, fandt kærligheden og blev inspireret af en tidligere flirt fra hjemlandet til at skrive historien om livet som immigrant, og kærlighed på afstand. Filmmageren har dog uden tvivl skelet til alternative romantiske film som Wong Kar-Wais legendariske "In the Mood for Love", og Richard Linklaters "Before"-trilogi. "Past Lives" behøves dog ikke optages hvert syvende år, for at sælge sin illusion om Nora og Hae Sung, der mødes tre gange gennem et kvart århundrede.
I sit sensitive sprog og tempo sender Celine Song tydelige hilsner til værkerne før hende, der har skildret kærlighedens mange forskellige sprog. Filmen giver sig god tid at opbygge de nødvendige spændinger af følelser og savn, der opstår mellem Nora og Hae Sung, som livet flyder forbi og deres relation langsomt løber ud i glemslen. Er det overhovedet værd at afsøge et muligt forhold med et menneske, der sidder i den anden ende af verden, og har omfavnet en helt anden kultur og liv? Eller er der en chance for, at vennerne faktisk er meant to be, nu de efter så mange år har fundet hinanden?
"Past Lives" er på mange måder en fortælling om det platoniske forhold, der her forstærkes af det koreanske begreb inyeon, som italesættes flere gange. Ud fra buddhistisk læring siges det, at hvis to fremmede bare snitter hinanden på gaden, så betyder det de har en forbindelse som går flere år og livscyklusser tilbage. Mange tidligere liv, der lagres oven på hinanden, som måske fører til uendelig kærlighed.
Greta Lee imponerer i hovedrollen som Nora. En præstation, der yderligere tænder ilden under hvad der ligner en kommende kometkarriere. Generelt trives alle i filmens rolige tempo og underspillede følelsesregister, fordi den konstante skiften mellem koreansk sprog og engelsk giver en særegen autentisk, afmålt stil. Hvad end det gælder at vise vidt forskellige kulturer, når det gælder venskaber og kærlighed, og livet som immigrant italesættes. "Past Lives" har tydeligvis været vigtig for Celine Song at dele med verden og hun han være stolt af en yderst flot og velspillet film om kærlighedens platoniske væsen.
"Past Lives" har biografpremiere 21. marts. Heriblandt i FORMAT Bio. Læs mere her.
★1Jeg synes simpelthen at filmens præmis er så torskedum, at jeg ikke fatter at folk falder i stime over den her film: To tolvårige er på en halv date, ser ikke hinanden i 12 år, fyren kan ikke få en kæreste og kommer i tanker om pigen han engang kendte, de skriver sammen og vupti - 12 år senere spekulerer de stadig over hvad der mon ville være sket?
Og der ville ikke være sket noget.
Men lad være med at tage mit ord for det, for jeg står åbenbart alene med min betragtning :)
★★★★★3Følelser er ofte ret irrationelle, der gør dog ikke filmens præmis dum. Bare menneskelig =)
David Lund21-03-24 21:59
★0Definitionen på irrationel er at det er styret af følelser, så selvfølgelig er følelser styret af følelser. Fordi noget er styret af følelser udelukker det dog ikke at det samtidig kan være torskedumt. Det er der mange eksempler på fra det virkelige liv. Det er bare ret svært at fatte sympati for så uunderbyggede følelser.
★★★★★3Definitionen af irrationel er nok nærmere ikke-rationel, som ofte vil ledes henimod følelser men ikke nødvendigvis. Men nok flueknepperi for nu. Det jeg mest stejler på her er, at du kalder filmen torskedum. Det er den ikke. Du kan finde tusindevis af eksempler på en første kærlighed hos mennesker, der ganske enkelt hænger ved hele livet. Filmen her udforsker blot netop det aspekt - og så endda uden at flyde over med de klassiske banaliteter, men forblivende ret rodfæstet i virkeligheden. At den ikke rammer dig personligt eller du ikke kan nikke genkendende til filmens præmis, er jo bare sådan det er. Det gør den sgu ikke torskedum.
David Lund25-03-24 23:17
★1Definitionen står i ordbogen så den kan du fluekneppe ligeså meget du har lyst til :) Nu kalder jeg så heller ikke filmen torskedum, men filmens præmis. Der er en forskel. Der er ikke noget galt i kærligheden der hænger ved, men som jeg skriver virker den fuldstændig uunderbygget i denne film, fordi initiativet kommer fra en karakter vi stort set ikke følger i starten, fordi der er et tidsspring på 12? år og fordi præmissen er bundet op på en scene hvis følelsesmæssige betydning næsten ikke får noget opmærksomhed. Det kan du vælge at kalde subtilt, jeg synes det er sjusket kommunikeret og doven filmfortælling. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle vide hvor stor betydning scenen har for en der først vælger at gøre noget ved sagen lang tid efter. Hvordan subtilitet så bliver det modsatte af banalitet kan jeg dog heller ikke helt forstå. Personligt har jeg ikke brug for virkelighed i film - hvis det vel og mærke sker på bekostning af troværdigheden, og det gør det for mig i den her film - præmissens troværdighed i hvert fald. Grunden til at jeg måske bliver lidt ekstra provokeret i den her film, er at det er et kritikpunkt som i enhver anden "middelmådig" film ville være et bærende element for at nedsable filmen. Og hvis et argument bliver brugt som vinden blæser efter personlig synsning og forgodtbefindende, så mister det jo al troværdighed og relevans og anmeldelsen forbliver en ud af et par milliarders personlige mening.
★★★★★1Definitionen i Den Store Danske ordbog:
fornufstridig; meningsløs; planløs
Definitionen i Den Danske Ordbog:
ikke styret af eller baseret på fornuft, men på følelser, instinkter el.lign.
Skal vi virkelig fluekneppe begrebet videre, eller bare blive enige om, at definitionen ikke er “styret af følelser” her og nu =)
David Lund27-03-24 11:32
★★★★★2Mht. resten synes jeg ikke filmens præmis er utroværdigt eller dårligt underbygget. Eller rettere sagt - havde man brugt længere tid på at underbygge vigtigheden for karakterernes kemi i starten, havde det i den grad gået ud over spilletiden i sådan en grad, at det ville blive en langtrukken og udpenslet affære. Præmissen bliver præsenteret i mine øjne troværdigt, og der kommer et spring i tid til filmens egentlige indhold, historie og pointe. Jeg medgiver dog at vi naturligvis alle har forskellige opfattelser af verden, og derfor vil en kort præsentation af en præmis som i denne film, helt klart tabe de mennesker på gulvet, som ikke deler den selvsamme forståelse. Men jeg kan sgu stadig virkelig ikke se det torskedumme i filmen - ej heller dens præmis.
David Lund27-03-24 11:38
★★2Godt at se "Past Lives" vækker noget diskussion! Den 'torskedumme' præmis ligger vel også ret klart i filmens brug af det koreanske 'inyeon', som italesættes flere gang - at deres forhold netop er forseglet i en eller anden grad via skæbnen, fordi de har haft en relation, der (u)bevidst har forbundet dem resten af livet. Den kan man så selvfølgelig købe sig ind på eller ej. Jeg gjorde. :-)
Mikkel Abel27-03-24 13:30
★★★★★2Jeg synes bare, det er lidt strengt at sammenligne det med en torsks mangel på intelligens =l
David Lund27-03-24 14:08