Anmeldelse: Sisu
Finsk actionfilm er voldelig, bombastisk og hamrende underholdende.
Alle elementerne er på plads. En kolbe af "En mand ser rødt". En deciliter Mad Max. En skefuld rædsler fra 2.verdenskrig og tilsæt til sidst en knivspids "Looney Tunes". Mix det hele og man står med et eksempel på en vaskeægte b-film, der på 90 minutter får John Wick til at ligne en søndagsskolelærerinde.
Finland, 1944. Gamle Aatami er guldgraver. Han skal sikre sin alderdom. Da Aatami finder en guldåre, går turen mod den nærmeste bank sammen med sin kære vovse. På vejen møder de en kortege af nazister på vej mod Norge. Aatami stoppes og frarøvet sit guld. Men når man tager alt fra den gamle mand, bryder helvede løs. Aatami skal nok få sit guld igen og ingen skal stå i vejen for ham.
Selvtægtsfilm er i høj kurs for tiden. "John Wick"-filmene smadrer indtjeningen i billetlugerne og flere er på vej. Der har nu også altid været noget tilfredsstillende ved at se en mand gå imod en gruppe antagonister og nedlægge dem på stribe. Charles Bronson, Bruce Willis. Keanu Reeves. Listen er lang, og nu kan man også nyde selvtægten blive spredt i Finlands ødemarker.
Der lægges ingen fingre imellem her. På filmens spilletid falder flere nazister på de mest opfindsomme måder, end man har set i lang tid. "Sisu" oser af overskud og opfindsomhed. Plottet kan skrives på en kaffeserviet, men det, man kommer for her, er nydelsen af at se nazister blive udryddet. Kuglerne flyver til højre og venstre. Landminer bliver kastet, som var det Tom & Jerry. Overdrevet, men hamrende morsomt. Der er klare referencer til "Mad Max: Fury Road", hvor den finske ødemark nærmest ligner en ødemark fra en post-apokalyptisk fremtid. Der skimtes til både "There Will Be Blood", med en intro, der nærmest er en tro kopi af Paul Thomas Andersons Oscar-vindende film. Den akustiske guitar, der pryder soundtracket, giver mindelser om en western. Karaktererne er ganske vist endimensionelle og Aatamis baggrundshistorie underbygges aldrig. Men det gør ikke så meget. Vi har en helt. Han skal have sit guld. Ingen skal stå i vejen for ham.
Instruktør Jalmari Helander, som tidligere stod bag kult-julegyseren "Rare Exports", kan sine b-film på fingerspidserne. Ligesom i hans forrige film har han dog et problem med tonen. Alle karakterne tager plottet dødseriøst, selvom vi befinder os i et grotesk "Itchy & Scratchy"-univers. Der er referencer til jødeudryddelse og voldtægt af kvinder, men samtidig sidder man og griner af de overdrevne action scener, som leverers i spandevis. Samtidig skal man acceptere, at vores helt overlever de mest vanvittige episoder, som at blive brændt eller styrte ned med et fly.
"Sisu" er det finske udtryk for, hvor meget man vil kæmpe for at overleve er ens egen kamp. Det må man sige, at vores helt gør i Jalmari Helander b-film. Plottet er tyndt og tonen flagrer til højre og venstre. Men er man i humør til at se nazister hugget til pindebrænde, sprængt i luften og bare se retfærdigheden sejre, er "Sisu" en tur i biografen værd. John Wick kan måske slå folk ihjel med en blyant, men gamle Aatami er bestemt heller ikke uden evner.