Anmeldelse: Sunset
"Sauls søn"-instruktøren László Nemes sætter ambitionerne højt for den svære toer, men spænder ben for sig selv med sin uigennemtrængelige mystik.
I 2015 trådte ungarske László Nemes ind på den sydfranske croisette og tog filmverdenen med storm. Med sig havde instruktøren sin debutfilm, "Sauls søn" – en skildring af en jødisk kz-fange – der tog verdenspressen og publikum med storm. Derfra gik det over stok og sten, hvor den nu 42-årige instruktør høstede både Oscar- og Golden Globe-statuetter. Med guldbelagte priser i bagagen følger kunstnerisk frihed, og det har Nemes i den grad brugt til sin nye film, "Sunset" – en periodefilm, hvor et intrikat mysterium danner ramme.
"Sunset" omhandler den unge kvinde Irisz Leiter, der i 1913 ankommer til Ungarns hovedstad, Budapest. En by, der året før første verdenskrig har etableret sig som en metropol på godt og ondt. Forhåbningsfuldt søger Irisz mod byens legendariske hattebutik – der i sin tid blev startet af hendes nu afdøde forældre – med ønske om at komme i lære. Modvilligt bliver hun afvist af butikkens nye ejer, og Irisz er nu fortabt i den pulserende by. Ved et tilfælde får hun dog nys om, at der befinder sig en mand i byen, som deler hendes efternavn – en mystisk bror, hun aldrig har kendt. Det bliver starten på en jagt efter svar om fortiden. En jagt, der sender den unge kvinde gennem en by, hvor uro, revolution og et samfund på bristepunktet ulmer.
Med "Sunset" kigger Lászlo Nemes endnu engang bagud i historien og iscenesætter en svunden tid. Med "Sauls søn" skildrede den ungarske filmmager et ubarmhjertigt miljø, der unægteligt bør ses som en skamplet i menneskehedens historie, mens han i sin nye film forholder sig mere kryptisk til sit materiale. Godt nok er kameraet igen placeret i nakken på vores hovedperson, hvor det konstant følger Irisz tæt med mange nærbilleder, ligesom det var tilfældet i debutfilmen, men denne gang forekommer fortællingen mere distanceret.
"Sunset" er en svær film. Ikke kun svær at lave grundet sit gennemførte produktionsdesign, hvor Budapest anno 1913 står soleklart. Eller svær i sit nærgående filmsprog, der kræver konstant bevægelse og insisterer på opmærksomhed. Men i særdeleshed udfordrende som en filmisk oplevelse, publikum skal forholde sig til. For efter næsten to og en halv time står det uklart, hvad Lászlo Nemes egentlig vil. Igennem jagten på sin fremmede bror oplever Irisz et pilråddent Budapest, der bliver epicentret for ideologiske konflikter, som sætter Europa i brand. Fra naiv pige, der håbefuldt ankommer til den solrige storby, udvikles hun til standhaftig kvinde, der omklamres af afmagt og håbløshed i en ellers malplaceret grå slutning. Uklart efterlades vi med intet specifikt.
Det er vanskeligt at sætte ord på, hvilken type film "Sunset" er. Storladen periodefilm med et twist af mystik eller afmystificeret europæisk art house, hvor gåden ingen svar har. Irisz indhylles i et røgslør af mystik i sin søgen efter broderen, men desværre også mere, end hvad godt er. Budapests snævre gader og det tætgående kamera udgør en klaustrofobisk forlængelse af Irisz' konstante fortvivlelse, men ligeså forvirret bliver seeren, når jagten gentagne gange ender blindt.
"Sunset" gør alt for at forklæde sig som et stort mysterium. Hver gang Irizs' søger et ja, får hun et nej, og løbende introduceres flere suspekte karakterer, end storbyen kan rumme. Alle og ingen ved noget om broderens væren. Filmen har dog sin klare fascinationskraft. Med "Sunset" har Lászlo Nemes succesrigt overført sin karakteristiske stil til en større skala, og debutanten Juli Jakab er et fund i rollen som Irisz Leiter. Noget tyder dog på, at den ungarske filmmager har fået for frie tøjler efter sin store succes, hvilket delvist skaber en uforløst filmoplevelse.