Anmeldelse: The First Slam Dunk
Højintens anime er det imponerende pletskud, der kroner animationsfilm-sommerens høje niveau.
Anime er kommet til de danske biografer for at blive. Japanske animationsfilm var tidligere forbeholdt hjemmebio-markedet, hvor "Akira", "Grave of the Fireflies", "Ghost in the Shell" og alt af Hayao Miyazaki oftest var de film, der blev henvist til. Især Makoto Shinkai har ændret den dagsorden, efter instruktørens "Your Name", "Weathering with You" og senest "Suzume" ikke alene blev blockbusters i solens rige, men også internationalt. Samme globalt omfavnende tendens ses nu også med Takehiko Inoues "The First Slam Dunk", baseret på sit eget manga-oplæg "Slam Dunk", der med 170 millioner (!) solgte eksemplarer af tegneserierne har sit bagland i orden. Filmatiseringen er ikke alene blevet en kæmpe succes i Asien, men også i Sydamerika, og netop nu er den femte mest indtjenende anime til dato. Inoues film udsendes dog kun beklageligvis i et begrænset antal biografer i Danmark, så det er bare at slå til. Lige nu.
I "The First Slam Dunk" følger vi teenageren Ryota Miyagi, Shohoku basketball-holdet hjerne, som spiller med lynets hast og anses som ét af lokalområdets allerstørste unge talenter. Ryotas interesse for basketball stammer fra sin storebror og store idol, Sota, som var en berømt lokal spiller som ganske ung. Sota døde ved en ulykke, og siden da har Ryota døjet med sorgen og det anstrengte forhold til sin mor, der heller ikke er kommet over tabet otte år senere. Da Miyagi med sine holdkammerater, Sakuragi, Rukawa, Akagi og Mitsui, indtager scenen ved Inter-High School National Championship, står der de på nippet til at udfordre de regerende og ellers uovervindelige mestre, Sannoh Kogyo High School. Men kampen er ikke bare én, der foregår på banen. Der er meget mere på spil. Under den vanvittigt hæsblæsende kamp kastes Ryotas og resten af spillernes tanker tilbage i fortidens traumer og skam. Det giver den ekstra mentale tænding og gør forskellen på sejr og nederlag.
"The First Slam Dunk" er ikke alene en smittende højintens basketball-animationsfilm, der overlegent sprinter fra størstedelen af live action-sportsfilm. Det er en dybt fascinerende anatomi af elitesportens psykologiske aspekter formidlet med menneskelig indsigt, spillet rundt i legende lette narrative temporale og mentale spatiale rejehop. Takehiko Inoue dribler uden om, mellem benene og under konventionelle fortællestrategier i en fuldstændigt forrykt opvisning, som Harlem Globetrotters og Marcel Proust ville tiljuble fra tilskuerrækkerne.
Når bolden højspændt og dynamisk spilles rundt mellem Ryotas hold og modstanderne, trækkes vi ind i en bevidsthedsstrøm på sporet af en tabt tid flydende midt i kampens hede. Angreb og tilbageløb forvandler sig til en polyfoni orkestreret for fuld knald af indre og ydre fortællestemmer, når banen i en 360 graders overblik forvandles til flere fortællinger i fortællingen. Blod, sved og tårer gennemvæder det polerede gulv, når især Ryota og Sakuragis baggrundshistorier folder sig ud og vikles ind i omdrejningspunktet i salen. Kampene op til for at nå finalekampen over dem alle er skiftevis stilfærdig og benhårde menneskelige dramaer. Finalekampen er et klimaks i en energiudladning af den slags, som kun anime kan iscenesætte.
Mens basketball-sekvenserne er adrenalinpumpende intense, og ikke mindst fantastisk flotte, trækker de stille flash backs til fortiden over i en ufærdig dannelseshistorie. Fordi coming-of-age-elementerne som rørende og rå supplerer sportscenerne, forfalder tonen aldrig til for stille vande. Der er hele tiden røre under overfladen, men skvulper aldrig over den over the top-kant, visse anime-film kan forfalde til. Med imponerede overblik fastholder Takehiko Inoue den gode fortælling, uden at drukne de to timers i de flere tusinde siders materiale som hele "Slam Dunk"-manga-bagkataloget byder på. "The First Slam Dunk" kan sagtens stå alene. Men den ligger lige til højrearmen at banke bolden i nettet og følge op med flere film, som har potentiale til at skyde en anime-feber i gang fra 3-pointslinjen.
Mens "Spider-Man: Across the Spider-Verse" og "Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem" topper superheltegenren i biograferne for tiden, skal det langt fra være de eneste animationsfilm, du skal se i løbet af sommeren. Japanske "The First Slam Dunk" er helt på niveau med sine amerikanske fætre. Selvom de ikke er på landshold sammen, kan det kun anbefales at fuldende blockbuster-sæsonen med Takehiko Inoues fuldstændigt fabelagtige anime.