Anmeldelse: Vores mand i Amerika

Med sit fokus på politik læner "Vores mand i Amerika" sig mere op ad film som "Darkest Hour" end "Hvidsten gruppen".

Besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig vil altid stå som én af de mørkeste perioder i dansk historie. Fjendtlige soldater i gaderne, modstandsbevægelsens talrige kampe og en usikker hverdag. Al dette er skildret i film såsom "De forbandede år", "Flammen & Citronen" og "Drengene fra Sankt Petri". I denne forbindelse har instruktør Christina Rosendahl valgt en anderledes vinkel på den danske modstandsbevægelse med "Vores mand i Amerika".

Den 9. april 1940 invaderes Danmark af Nazityskland, og den danske regering overgiver sig hurtigt for at samarbejde med nazisterne og bevare freden til lands. Dette får Henrik Kauffmann (Ulrich Thomsen), Danmarks ambassadør i USA, til at nægte at tage imod ordrer fra Danmark. Sammen med kollegaen Povl Bang-Jensen (Mikkel Boe Følsgaard) starter han et diplomatisk opgør mod den nazi-besatte danske regering.

"Vores mand i Amerika" læner sig mere op af film som "Darkest Hour" end "Hvidsten gruppen" med sit fokus på politik frem for et hverdagen-under-besættelsen-portræt. Washington D.C. er langt væk fra krigens rædsler, men Kauffmanns diplomatiske opgør med Danmark er stadig medrivende.

Til trods for, at Rosendahl skøjter hurtigt over enkelte historiske begivenheder, er det spændende at se den tysk-fødte danskers tovtrækkeri med den danske regering og præsident Roosevelts bagland – alt imens danskerne hånes i udlandet for deres hurtige overgivelse til tyskerne. Selvom Kauffmann fik stor betydning for Danmarks plads under og efter 2. verdenskrig, skildres han ikke ukritisk. Ægteskabet med Charlotte (Denise Gough) har slået revner, da manden ikke altid behandler sin hustru ordentligt og direkte udnytter hendes personlige relation til præsidenten.

Christina Rosendahl tegner et komplekst billede af en nationalhelt, men også en gambler og opportunist. Selvom det personlige drama ikke altid sidder i skabet, da enkelte af parrets problemer savner uddybelse, bidrager deres forhold stadig til den interessante fortælling. Meget af æren skyldes naturligvis Ulrich Thomsen, der underspiller sin rolle uden at give åbenlyse fingerpeg på følelserne, når han må gå tiggergang i Washington D.C. Med solide præstationer fra næsten alle involverede skal resten af castet dog ej heller fornægtes.

Selvom der skal tages højde for kunstnerisk frihed, forbliver "Vores mand i Amerika" en medrivende historielektion om den danske besættelse set udefra landets grænse. Selvom handlingen falmer enkelte steder, føles Christina Rosendahls film frisk grundet sit diplomatiske og politiske fokus. Sammenlagt med godt skuespil fra et veloplagt cast er skildringen af Henrik Kauffmanns kamp for Danmark en anbefalelsesværdig film.

Vores mand i Amerika

Kommentarer

Vores mand i Amerika

  • ★★★★1

    Var i biffen forrige Søndag her i Århus, og se Vores Mand i Amerika, som faktisk blev første film i Corona biograf. Efter ikke at ha været i bio siden ja Feb. Er jeg rimelig sikker på.

    Fabelagtig dansk film med en drønhamrende spændende historie om en kontroversiel dansk mand der fik stor betydning for danskerne under 2. Verdenskrig, samt senere hen ved en anden begivenhed.

    Christina Rosendahl har igen fundet en god historie og formået at få os danskere til at se noget på vores eget sprog, jeg indrømmet springer ikke ind og se hver enkelt nye danske storheds dansk drama i biografen. Men Vores Mand I Amerika, dens historie fangede mig blot da jeg hørte om den og så traileren. Ulrich Thomsen har aldrig været bedre samt resten af castet alle levere en indlevelse så man er fanget hel fra den meget overraskende start til den stille outtro.

    Peter Albrechtsen må ha haft det som et barn i en slikbutik med alle de lyde der sku indfanges af ham og hans team, hvor de rigtig fik lov til at lege med lydbilledet og bearbejdningen noget jeg har på fornemmeren sker gang på gang, når han er sammen med Rosendahl på en ny film.

    Den nu famøse Pool scenen havde så mange nævnt og rost og snakket om i diverse artikler og små skriv så jeg var lidt forberedt, men den tog mig stadigvæk ved surprise, genial måde at vise hvad der skete i den tid.

    Jeg snakkede også med en af mine venner da vi havde set den, og spurgte hende om netop poolscenen, og hun ku godt mærke en ubehag, uden at vide, hvad det var hun hørte til at starte med.

    Men den scene der lydmæssigt nok påvirkede mig mest var en mere simpel ting. Vil ikke spoile men det har med bare fødder at gøre og en bestemt lyd jeg kun kender alt for godt. Den scene og lyd gik lige i marven (siger man det?) på mig.

    Jonas Struck har stået for musikken og fået skabt et virkelig stemnings opbygget score hvor især Radio Speech og Airport Showdown står tydeligt i hukommelsen.

    Men ja jeg nød virkelig filmen.

    Elwood 8-09-20 01:18

  • ★★★★1

    Stærkt indlæg, Kenneth, og jeg er i øvrigt helt enig!

    The Insider 8-09-20 13:39

  • ★★★★1

    Stærkt indlæg, Kenneth, og jeg er i øvrigt helt enig!

    Takker synes, det Var synd ingen havde skrevet noget som helst :)

    Elwood 8-09-20 16:16

  • ★★0

    Noget som helst...

    Essal 8-09-20 18:46

  • ★★★★1

    youtu.be/ObpcGNCU944

    The Insider 8-09-20 18:57

  • ★★★★1

    Noget som helst...

    Du hedder da ikke “ingen” 

    gør du ?

    Elwood 8-09-20 19:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen