Når dokumentarister kaster sig over fiktionsfilm, sker der et eller andet specielt. Mødet mellem de to filmmedierepræsentationer skærper hinanden i realisme og troværdighed, når et objektivt formidlet budskab formes med subjektive virkemidler. Instruktør Christina Rosendahl ("Vores mand i Amerika", "Idealisten") går skridtet videre i "Fuld af kærlighed", der trækker på egne erfaringer som barn af et voldeligt alkoholikerhjem.
Efter en alvorlig ulykke i hjemmet bliver faren Peter (Lars Ranthe) mødt med et ultimativt krav fra sin kone Helen (Stine Stengade) og deres tre børn: Stop med at drikke og gå i behandling, ellers vil vi ikke se dig igen. Og pludselig står 20-årige Sofia (Viilbjørk Malling Agger) midt i en dyb livskrise. Den unge pige påtager sig ufrivilligt ansvaret for at holde sammen på sin familie, netop som hun ellers var på vej ud i et selvstændigt liv med veninder, kæreste og rejseplaner. For selvom hendes far vender ædru hjem efter fem ugers afvænning, som et sundere og mere taknemmeligt menneske, er han måske ikke længere så livlig og farverig, som da han drak. Det synes Sofias mor i hvert fald ikke, der har svært ved at tage sin egen del af skylden i års misbrug i hele familien.
"Fuld af kærlighed" vil være hård men nødvendig at bunde for de fleste, som ser det som deres ret at tage en lille én. Alkohol er en integreret del af den danske sociale omgang med hinanden. Ja, næsten et krav for, at vi da rigtigt kan hygge os. Christina Rosendahl fortsætter takterne fra dokumentarfilmen "VOLD i kærlighedens navn" og retter modigt et intimt og personligt blik mod mekanismer som pårørende og omgangskreds ofte møder med ansvarsfralæggende adfærd.
For det er en film til tiden. Debatterne om alkoholkulturen i Danmark og dens menneskelige konsekvenser i alle sociale lag er endeligt vågnet op til overfladen, som "Fuld af kærlighed" på mange måder er en spejling af. Som et sympatisk og nuanceret portræt af hvad der sker under overfladen hos familien Danmark, og italesættelsen af, at det da er helt normalt at drikke vin eller øl til maden. Om at vi kommer langt ved at sætte os ned, tale om tingene og handle på det. Og om at tage imod den nødvendige hjælp både som misbruger og som pårørende. Selvom det måske ikke altid er nok, hvilket Rosendahl rammer smerteligt og rørende, men også ud fra en filmisk ønsketænkning om, hvordan det burde være.
Lars Ranthe, Stine Stengade og unge Viilbjørk Malling Agger trekantsdrama-spiller røven ud af bukserne i rørende intimscener, fantastisk fastholdt af fotograf Louise McLaughlin, underbygget af klaustrofobisk effektivt lydside af lyddesigner Peter Albrechtsen og komponist Jonas Struck. Christina Rosendahls personlige film er stærk som debat- og undervisningsfilm, men fremstår kantet som filmisk drama. Selvom "Fuld af kærlighed" nuancerer problematikkerne, nærlæses og overføres terapibogens ABC mekanisk. Den mekaniske afkrydsning er malurt i bægeret, når der alt for forsigtigt peges rundt på alle aktørerne. At ingen skal have skylden, samtidigt med at alle lidt skal, bliver i stedet en kælen på kinden, frem for en tiltrængt syngende lussing som kan mærkes efter filmen. Strategien er ganske givet, at publikum skal tages i hånden og tales til i øjenhøjde, nu det er et så farligt emne at hælde op til danskerne. Det går ud over pondus og ikke mindst troværdigheden, som i den virkelige verden sjældent går så stille for sig i at få misbrugere og pårørende i behandling. Symbolikken og slutningen især ender følelsesporno-søgt, når en lille piges sang skal italesætte det mellem linjerne, vi har så svært ved at tale om.
Christina Rosendalhs "Fuld af kærlighed" er en sympatisk debatfilm, der som fiktivt drama er hæmmet af en personlig mission om være dialogskabende om Danmarks alkoholkultur. Stærke skuespillerpræstationer vil dog være en af årsagerne til, at filmen forhåbentlig går direkte i leveren og får danskerne til at kløjes i øllet.
"Fuld af kærlighed" har dansk biografpremiere 23. maj. Heriblandt i FORMAT Bio. Læs mere her.
★★★★★★0Det lyder lidt som om at Christina tilgiver sin egen far med den historie.
Og der er nok et gran af sandhed - for selvfølgelig har den voksne i et forhold til en dranker et vist ansvar for ikke at sige fra, inden de udvikler sig. Børnene kan dog aldrig blive en del af den ligning.
★★★0Det lyder lidt som om at Christina tilgiver sin egen far med den historie.
Og der er nok et gran af sandhed - for selvfølgelig har den voksne i et forhold til en dranker et vist ansvar for ikke at sige fra, inden de udvikler sig. Børnene kan dog aldrig blive en del af den ligning.
Der er absolut et slags selvterapeutisk element i “Fuld af kærlighed” af en, der efter mange år er kommet ud på den anden side.
Dolphinfriendly23-05-24 10:59