Brugeranmeldelse: Being There (1979)

Slutningen er intet mindre end genial.

Peter Sellers giver (som så ofte før) en gennemført mesterlig præstation som den enfoldige gartner, hvis simple banaliteter i storbyens politiske magtcentrum forveksles med livskloge betragtninger og vægtige holdninger.

Det er en pudsig, ofte underfundig historie, hvor Sellers smukt underspiller i midten af en række andre fremragende præstationer, mens der serveres bemærkelsesværdig komik, der også kan stimulere andet end lattermusklerne.

Undervejs kom jeg både til at tænke på H. C. Andersens Klods-Hans og Kejserens Nye Klæder, der begge kunne have givet inspiration til denne her begavede komedie.

Slutningen er intet mindre end genial i al dens tvetydighed og fortolkningsmuligheder.

Being There (1979)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Kommentarer

Being There (1979)

  • 1

    Hvor har du set den? 

    Nickell 5-10-19 20:26

  • ★★★★★★1

    Hvor har du set den? 

    Tror muligvis det var på Netflix. Men det jo lang tid siden. 

    T. Nielsen 5-10-19 20:42

  • ★★★★1

    Den kan ikke længere ses på Netflix, men den kan jo købes på skive... :)

    chandler75 5-10-19 20:50

  • ★★★★★★1

    Den kan muligvis også skaffes via biblioteket. 

    T. Nielsen 5-10-19 20:51

  • ★★★0

    Det er også en herlig film med en pragtfuld Peter Sellers. Og så er den jo ganske rigtig en drilsk film, som er meget åben for forskellige fortolkninger. Det er givetvis en del af grunden til, at den bliver ved med at fascinere.

    Benway 5-10-19 21:57

  • ★★★★0

    Bare ærgerligt med blooperne til sidst, som Peter Sellers angiveligt også var modstander af, da de (rigtig nok) virker upassende til at slutte sådan en type film af.

    chandler75 6-10-19 11:23

  • ★★★★★★0

    Bare ærgerligt med blooperne til sidst, som Peter Sellers angiveligt også var modstander af, da de (rigtig nok) virker upassende til at slutte sådan en type film af.

    Jeg kan ikke rigtigt huske, at det generede mig. Men stemningen man forlader filmen, bliver helt sikkert brudt tænker jeg.

    T. Nielsen 6-10-19 11:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen