Brugeranmeldelse: Jeanne d'Arcs lidelse og død (Criterion) (1928)

Dreyers brug af close-up fanger perfekt ens opmærksomhed, og i den nyrestaurerede Blu-ray-udgave kan man se hver en skønhedsfejl og rynke.

Det er anden gang, jeg ser "Jeanne d'Arcs lidelse og død", denne gang i en nyrestaureret Blu-ray-udgave fra The Criterion Collection, og den er stadig lige så fantastisk, som da jeg så den for første gang.

Den nye udgave fra The Criterion Collection byder på to forskellige visuelle versioner. En version af filmen i 24 billeder i sekundet og en version i 20 billeder i sekundet. I en kort videoessay forklarer Dreyer-ekspert Casper Tybjerg forskellen på de to versioner og argumenterer for, at 20 billeder i sekundet nok er tættere på Dreyers originalversion. Men der er argumenter for begge versioner.

En af dem er lydsiden Voices of Light af Richard Einhorn, som er et fantastisk score lavet til versionen med 24 billeder i sekundet. Til gengæld ser bevægelser mere realistiske og normale ud ved versionen med 20 billeder i sekundet. Ved versionen med 20 billeder i sekundet kan man vælge en lydløs lydside eller et klaverscore af Mie Yanashita, og selvom det er et glimrende score, der på fornem vis komplementerer billedsiden, så kan det ikke måle sig med Voices of Light.

"Jeanne d'Arcs lidelse og død" er efter min mening den bedste stumfilm nogensinde lavet og det bedste, som dansk film nogensinde har kreeret, og selvom filmen er blevet 90 år gammel, så fremstår den stadig enormt stærk og forud for sin tid.

Hovedrolleindehaveren Maria Falconetti leverer en helt fantastisk præstation, hvis subtilitet ville fungere lige så vel i dag, som den gjorde dengang. Dreyers brug af close-up fanger perfekt ens opmærksomhed, og i den nyrestaurerede Blu-ray-udgave kan man se hver en skønhedsfejl og rynke, hvilket kun bidrager til filmens autenticitet. Dreyer gør brug af close-up, perspektiv og klipning, som kun en mester kan, og det har skabt en unik og smuk film, som alle disse år senere stadig har samme kraft.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Jeanne d'Arcs lidelse og død (Criterion) (1928)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Kommentarer

Jeanne d'Arcs lidelse og død (Criterion) (1928)

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen