The Boys (Sæson 1)
Er du træt af superhelte, så kan The Boys muligvis noget for dig. Udover dens evne til at gøre grin med hele det kommercielle cirkus, man for eksempel kan finde i forbindelse med Marvel og Disneys voldsomt hypede superhelte franchise, er det en serie der veksler mellem det næsten ubehageligt grotesk morsomme og det hårdkogte.
Sine steder kan serien måske blive lidt for nemt gennemskueslig, men da det samtidig er spundet godt ind i en vellykket sarkasme, får det en positiv effekt. Jeg kom faktisk til at tænke på Paul Verhoeven’s vellykkede bidende sarkastiske samfundskritik i film som Robocop.
Historien om en gruppe modstandsfolk, der arbejder på at afsløre råddenskaben, der gemmer sig bag mange af superheltene og den koncern der står bag dem, lykkes også rigtigt godt, fordi seriens karakterer er så vellykkede og den samtidig er godt castet.
Karl Urban er fræk som en slagterhund som Billy Butcher og det stråler ud a ham. Der er lidt kant, selv om den måske står lidt mindre skarp. På samme tid er Jack Quaid en dejlig kontrast til Butcher, som hans moralske kompas, i rollen som Hughie.
Men mest fascinerende og en af de mest komplekse karakterer jeg nogensinde har set i genren er superhelten, der nok nærmere burde kaldes en superskurk, Homelander. En grim pedant til Superman spillet slesk af Anthony Starr. Utilregnelig, afskyelig og skræmmende, men ikke uden en form for charme, når han lyster. Han er næsten et psykologistudie værd.
Men ellers er der god, provokerende og ofte også sjov og medrivende underholdning at finde i første sæson af ”The Boys”.
Bedømmelse: 9/10