Moovy Exclusive: Moovy Podcast x Øst for Paradis: Oplev Park Chan-wooks erotiske mestervæk "The Handmaiden" i biografen

Moovy Podcast inviterer sammen med Øst for Paradis til visning af "Oldboy"-instruktørens erotiske mesterværk, "The Handmaiden".

Cinemateket-visninger er en fast del af den aarhusianske biograf Øst for Paradis. Her kan du hver tirsdag i måneden se og (gen)opleve store og små klassikere fra hele verden på det store lærred.

I et samarbejde med biografen gennemgår Moovy Podcast hver måned de mange spændende visninger, der finder sted i biografen, og tirsdag d. 13. februar kan du byde valentinsdag velkommen med et sydkoreansk, erotisk mesterværk.

Park Chan-wooks "The Handmaiden" fra 2016 er nemlig aktuel i biografen – og med elementer af erotisk thriller og feministisk drama tilsat hjernevridende plottwists må du ikke snyde dig selv for denne oplevelse.

HØR OGSÅ: ANBEFALINGER - 5 SYDKOREANSKE FILM DU SKAL SE

Værterne fra Moovy Podcast, Joachim Jelle og Mikkel Abel, kommer og introducerer filmen. Her sætter de nogle ord på dette årtusindes sydkoreanske filmrenæssance, hvor især hævnhistorier, poetiske fortællinger og genrefilm har defineret filmnationen med en perlerække af opsigtsvækkende film.

Park-chan Wook var sidst aktuel med "Decision to Leave" og er bedst kendt for film som "Oldboy", "Sympathy for Mr. Vengeance", "Stoker" og ikke mindst "The Handmaiden". Og med forskellige brug af genrekoder og en gennemført unik visuel stil er det ikke uden grund, at han er blevet kaldt Østens Quentin Tarantino.

EN THRILLER FULD AF TWISTS OG KÆRLIGHED

"The Handmaiden" foregår i 1930'ernes japansk-besatte Korea og omhandler rigmandsdatteren Lady Hideko, der falder for en svindler, som planlægger at stjæle hendes formue. Hideko har også hyret en ny tjenestepige, men hun ved dog ikke, at tjenestepigen Sook-hee står i ledtog med svindleren.

Intet forløber dog som planlagt, og pludselig udspiller et trekantsdrama sig med kærlighedsrelationer, knive i ryggen, forførelse og saftige følelser i en neglebidende thriller, der får dig til at gætte med til det sidste. Alt sammen instrueret med visuelt fantastiske billeder.

Visningen foregår d. 13 februar i Øst for Paradis – du kan købe billetter til filmen her.

Kommentarer

Moovy Podcast x Øst for Paradis: Oplev Park Chan-wooks erotiske mestervæk "The Handmaiden" i biografen

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen