Er stop-motion ikke altid animeret, siden i skriver animeret stop-motion?

Guillermo del Toros "Pinocchio" får stjernebesat cast
"The Shape of Water"-instruktøren betegner sin animerede stop-motion-udgave af den klassiske fortælling som et drømmeprojekt.
For nylig kom det frem, at Ewan McGregor skal lægge stemme til Jesper Fårekylling i Guillermo del Toros kommende "Pinocchio"-film. Nu er det blevet afsløret, at McGregor får selskab af stjerner som Cate Blanchett, Tilda Swinton, David Bradley, Christoph Waltz, John Turturro, Ron Perlman samt "Stranger Things"-stjernen Finn Wolfhard, der alle skal levere stemmer til filmens brogede persongalleri.
Det bliver det ubeskrevne blad Gregory Mann, der skal lægge stemme til Pinocchio, mens David Bradley ("Game of Thrones") skal give den som dukkemageren Geppetto.
Filmen bliver en musical med musik af Alexandre Desplat, mens det er Guillermo del Toro selv, der leverer sangteksterne. Handlingen er sat i 1930'ernes Italien, hvor fascismen vinder frem, alt imens trædukken Pinocchio kæmper for at leve op til Geppettos forventninger i en verden fyldt med fristelser, bedrag, sorg og ulydighed.
"Pinocchio" ventes at ramme Netflix engang i 2021.