Rian Johnson håber, at "Knives Out 2" udkommer på Blu-ray

Netflix har netop udgivet "Glass Onion: A Knives Out Mystery" – udkommer krimien mon også på disk?

Lige op til jul udkom Rian Johnsons "Knives Out"-fortsættelse på Netflix. 

I filmen er Daniel Craig tilbage som mesterdetektiven Benoit Blanc, der denne gang drager til en eksotisk, europæisk ferieø for at løse en særegen mordgåde.

Og efter at den første "Knives Out" blev et kæmpe, Oscar-nomineret hit, betalte Netflix flere milliarder(!) kroner for rettighederne til to fortsættelser, og Johnson arbejder allerede på "Knives Out 3".

Men mens den første film blev produceret af filmselskabet Lionsgate og udkom på dvd, Blu-ray og 4K UHD, er det selvsagt usandsynligt, at 2'eren udkommer på andet end streaming pga. Netflix' betragtelige investering i projektet.

Se også: NY STJERNESPÆKKET OG SPÆNDENDE TRAILER TIL "KNIVES OUT 2"

Men hvis det stod til Rian Johnson selv, så ville "Glass Onion" også udkomme på disk – det fortæller han i et interview med The Wrap:

"Jeg håber virkelig, at vi kan lave en Blu-ray. Der er en masse ekstramateriale, vi kan smide på en disk, hvis nogen skulle være interesseret."

Filmens producer, Ram Bergman, afslører tilmed, at han faktisk er i dialog med Netflix om at udgive filmen på disk. Få af Netflix' store egenproduktioner, såsom Oscar-vinderen "The Power of the Dog" og Martin Scorseses "The Irishman", er da også blevet udgivet på Blu-ray af The Criterion Collection.

Johnson er tydeligvis en passioneret filmelsker – hvilket også skinnede igennem, da vi interviewede filmmageren tilbage i 2019:

Kommentarer

Rian Johnson håber, at "Knives Out 2" udkommer på Blu-ray

  • ★★★★★★1

    Det kunne være fedt - men indtil da kunne de jo gøre som Disney og sende ekstra materialet som et særskilt show….

    Wayne25-12-22 16:02

  • ★★0

    Jeg håber også den udkommer på Blu Ray, gerne en med dansk tekst...og ikke en svinedyr criterion udgave. Jeg har faktisk den første på Blu Ray, men har endnu ikke set den.

    Ryder66626-12-22 01:05

  • ★★★0

    Jeg vil nu hellere have filmen i 4K. Det fortjener den. Den var fandeme flot og lyden var lækker. Men kan også nøjes med BD, bare den bliver udgivet!

    MOVIE100026-12-22 10:50

  • 0

    Var skuffet over filmen. Slet ikke på niveau med den første :-(

    TheRealLukeSkywalker26-12-22 23:49

  • ★★★0

    Var skuffet over filmen. Slet ikke på niveau med den første :-(

    Enig

    Gormanden27-12-22 07:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen