Russo-brødrene er i fuld gang med at skrive "The Gray Man 2"

Brødrene bag Marvel-hits som "Captain America: The Winter Soldier" og "Avengers: Endgame" er ved at søsætte en ny franchise.

Allerede da Netflix annoncerede action-thrilleren "The Gray Man" tilbage i 2020, lagde streamingtjenesten ikke skjul på, at man håbede, filmen ville kickstarte en stor franchise bestående af adskillige fortsættelser, spin-offs og måske endda også tv-serier.

Og da "The Gray Man" udkom sidste sommer, blev den prompte så stort et hit, at to nye "The Gray Man"-film blev officielt annonceret umiddelbart efter premieren på den første.

Siden da har vi ikke hørt meget om de kommende projekters status. Men i et spritnyt interview med Collider kommer brødrene Anthony og Joe Russo med en (positiv) opdatering.

Læs også: Russo-brødrenes spionserie "Citadel" får grønt lys til sæson 2 – før sæson 1 er udkommet

Joe Russo fastslår: "Vi er midt i arbejdet på manuskriptet til 'The Gray Man 2' netop nu. Historien er det allervigtigste, og vi arbejder hårdt med ærmerne smøget op, og vi fortæller mere snart."

"The Gray Man 2" har endnu ikke fået en premieredato, men vi skal måske vente et stykke tid endnu, for Russo-brødrene har altid mange jern i ilden. De arbejder bl.a. på spionserien "Citadel" med vor egen Roland Møller og adskillige spin-offs til netop dén serie samt den stjernespækkede sci-fi-actionfilm "The Electric State", fortsættelsen til "Extraction" og et remake af "The Thomas Crown Affair".

Vi ved heller ikke noget om plottet i den næste "The Gray Man", men det er dog sikkert, at Ryan Gosling vender tilbage som den hemmelige agent Six. Moovy TV interviewede både Russo-brødrene og Gosling om filmen sidste år:

Kommentarer

Russo-brødrene er i fuld gang med at skrive "The Gray Man 2"

  • 2

    Den positive er at den på ingen måde kan blive dårligere end den første...

    TheRealLukeSkywalker24-04-23 12:25

  • ★★★★★★2

    Jeg synes det meste de laver er ganske underholdende - og nu er der kun fire dage til at Citadel starter på Prime.

    Wayne24-04-23 12:32

  • 2

    Må sige, at den film verraskede positiv - fuck, hvor spillede Chris Evans godt i den film.

    Pistolprinsen24-04-23 15:09

  • ★★1

    Må sige, at den film verraskede positiv - fuck, hvor spillede Chris Evans godt i den film.

    Jeg morede mig også med den. Havde sat forventningerne til den tilpas lavt til, at jeg nok skulle hygge mig med den og Chris Evans var i hopla i filmen. :-) 

    The Paki Don24-04-23 20:02

  • ★★★0

    Jeg synes det meste de laver er ganske underholdende - og nu er der kun fire dage til at Citadel starter på Prime.

    Hmmm, så lige traileren og er ikke helt overbevist, hvad forventer du af den? Er bare nysgerrig.

    Gormanden24-04-23 20:18

  • ★★★★★★0

    Hmmm, så lige traileren og er ikke helt overbevist, hvad forventer du af den? Er bare nysgerrig.

    En rask spion thriller, med god action. Jeg synes ikke traileren lover andet.

    Wayne24-04-23 21:50

  • ★★★0

    En rask spion thriller, med god action. Jeg synes ikke traileren lover andet.

    Okay, drop gerne et par få ord i forummet, hvis du finder den seværdig :)

    Gormanden24-04-23 22:36

  • ★★★★★★1

    Okay, drop gerne et par få ord i forummet, hvis du finder den seværdig :)

    Aftale :-)

    Wayne25-04-23 00:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen