Podcast: Episode #21 - The Batman, Rød, Parallelle mødre, Benedetta, Fresh, The Adam Project m.fl.

"The Batman", lesbisk nonnedrama, animation fra Pixar, dobbelt op på gys på Disney+, motorsavsmassakre i Texas, Nikolaj Coster-Waldau på glatis og Steven Soderbergh med tech-thriller er at finde i denne uges episode af Moovy Podcast.

Efter både en Fem til Fredag om Nicolas Cage og en Bad Moovy Club on psykopater på motorcykler, vender Moovy Podcast tilbage med en masse anmeldelser.

Først og fremmest skal Matt Reeves’ længeventede "The Batman" drejes og vendes, der sammen med den Netflix-aktuelle "The Adam Project" er de eneste blockbusters på dagens program. Dog er de tæt efterfulgt af Disney Pixars seneste animationsfilm, "Rød".

HØR OGSÅ: BAD MOOVY CLUB #2 - MOTOR-PSYKOPATERNE KOMMER! CHOPPER CHICKS IN ZOMBIETOWN + I BOUGHT A VAMPIRE MOTORCYCLE

Ellers rejser vi gennem Europa, hvor Paul Verhoevens nonnedrama "Benedetta" sammensmelter sex, skyld og synd, mens Pedro Almodóvars "Parallelle mødre" skruer op for spændende melodrama. Og så kommer danske Nikolaj Coster-Waldau på Grønlandstur i Netflix-filmen "Against the Ice".

Ikke uvant for værterne Mikkel Abel og Joachim Jelle står den også på gys og spænding. Disney+ har nemlig udgivet "No Exit" – en næsten one-location thriller, hvor der er en morder blandt en gruppe indesneede mennesker – og "Fresh" med Sebastian Stan, der leger med romcom-genren.

Hvor den nye "Texas Chainsaw Massacre" på Netflix er ren og skær splat, så kører Steven Soderbergh videre med sine oversete direkte-til-streaming-film. "KIMI" er den seneste, og den har "The Batman"-aktuelle Zoë Kravitz i hovedrollen som agorafobisk technørd, der overværer et mord.

Vi lyttes ved!

00:06:54 - Anmeldelse af "The Batman"

00:29:30 - Anmeldelse af "Against the Ice"

00:36:44 - Anmeldelse af "Benedetta"

00:45:25 - Anmeldelse af "KIMI"

00:52:48 - Anmeldelse af "Parallelle mødre"

00:59:40 - Anmeldelse af "No Exit"

01:06:50 - Anmeldelse af "Fresh"

01:14:20 - Anmeldelse af "Rød"

01:23:14 - Anmeldelse af "Texas Chainsaw Massacre"

01:34:08 - Anmeldelse af "The Adam Project"

01:42:30 - Ugen anbefalinger (Film sat i snelandskaber)

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Episode #21 - The Batman, Rød, Parallelle mødre, Benedetta, Fresh, The Adam Project m.fl.

  • ★★★★★★0

    Fint program - ryger på i morgen 

    Wayne12-03-22 17:00

  • ★★★★0

    Så, ingen Benedetta anmeldelse på skrift her eller vudden'?

    Gasivodo12-03-22 21:13

  • ★★★★0

    ^Altså KUS skrifter fra den "gode bog"!

    EDIT: kuns EJ KUS'

    .."Nice shoothing "son" what's your name?"    Jesus?

    Gasivodo13-03-22 03:20

  • ★★★1

    Smækker den lige i kødflækken med varm remoulade eller hva'?

    Essal13-03-22 07:11

  • ★★0

    Fint program - ryger på i morgen 

    Godt at høre - håber det kunne bruges. :-)

    Så, ingen Benedetta anmeldelse på skrift her eller vudden'?

    Niks, du må nøjes med Joachims sprøde stemme!

    Mikkel Abel16-03-22 13:05

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen