Hah, Will Arnett er sgu cool som LEGO Batman. :D
Trailer: Ny trailer til "The Lego Batman Movie" byder på Ben Affleck og Adam West
Kun få dage efter udgivelsen af den første trailer til "The Lego Batman Movie" er en ny trailer nu blevet udsendt, der byder på mere Lego-sjov og endda kig på ham den anden Batman, Ben Affleck, samt 60'ernes campede Batman, Adam West. Traileren kan ses herunder.
Will Arnett fra "The LEGO Movie" lægger atter stemme til den kappeklædte korsfarer. Blandt de øvrige stemmeskuespillere finder man Michael Cera som Robin, Rosario Dawson som Batgirl, Ralph Fiennes som Alfred, Mariah Carey som Gothams borgmester og Zach Galifianakis som Jokeren.
Filmen instrueres af Chris McKay fra en manuskript af skaberen bag "Abraham Lincoln: Vampire Hunter", Seth Grahame-Smith.
Den "klodsede" Batman indtager biograferne 9. februar 2017.