Jeg snupper gerne sådan en type film som "The Shepherd" i ny og næ, så nu har jeg sat den på huskelisten. :)
Hvilke af Van Dammes film efter 2001 kan du anbefale, som er på nogenlunde samne niveau med dem han lavede i sin storhedstid?
In Hell - klart nogle pacingproblemer men et ganske habilt fængselsdrama med ret brutale actionsekvenser. Den er typisk Hong Kongsk instrueret, og Van Damme viser nye sider af sit skuespil i den.
The Hard Corps - tænk The Bodyguard i Van Damme land. Filmen er måske lidt sløv til tider, men den er alligevel ret godt fortalt og skruet sammen.
JCVD - Skulle have været Van Dammes store comeback. Den minder en del om Dog Day Afternoon, og når Van Damme i en monolog reflekterer over sit liv, er ikke et øje tørt. Super solid film.
Universal Soldier: Day of Reckoning - Måske lidt svær at se uden at snuppe den middelmådige Universal Soldier: Regeneration først, men filmen indeholder noget af det bedste action fra dette årti og mange eksistentielle overvejelser.
Welcome To The Jungle - Van Damme har en fed konisk timing, og denne film er ganske enkelt bare rigtig sjov og en smule provokerende. Humor er naturligvis meget subjektiv, men selv ved gensyn fik den mig til at grine flere steder.
Enemies Closer - Peter Hyams er instruktør på denne film, der virkelig bare minder om 90’erne. Van Damme overspiller helt ekstremt, men han hygger sig virkelig i rollen som øko-terrorist.
Jean-Claude Van Johnson - Det er ufatteligt sørgerligt at denne serie kun fik en sæson på Prime, for den er både sjov, spændende og virkelig godt skruet sammen.
The Bouncer - selvom plottet er tyndt er stilen lækker og Van Damme spiller forrygende i dette lille europæiske melodrama.
Skal jeg kun anbefale et par stykker, er de bedste af disse JCVD, Universal Soldier: Day of Reckoning, Jean-Claude Van Johnson og The Bouncer i mine øjne =)