92. Borat: Cultural Learnings of America for Make Benefit Glorious Nation of Kazakhstan (2006)
Oh yes.. :)
Sasha Baron Cohen har måske skuffet lidt de seneste år, ikke fordi han ikke er morsom, men fordi han med denne film satte en utrolig høj standard for politisk ukorrekt mockumentary-style pranksterkomik af mest sjofle, usmagelige og efter min mening morsomme skuffe. Jeg synes helt ærligt, at denne film er en bedrift, og retssagerne, som opstod i kølvandet på dens udgivelse, er bare med til at underbygge dens genialitet. Borat viste noget sandt blandet med noget fiktivt og gjorde det til satire, mens han overlod det helt til seerne at prøve at finde ud af, hvad som er hvad.