Alle de spil og ingen gider at lave et remaster af KOTOR 1 og 2. Heldigvis får vi endnu flere historier i den samme tidsramme som sædvanlig.
Videospillet "Star Wars Outlaws" får udgivelsesdato og ny stjerneflot trailer
Snart kan "Star Wars"-fans frit boltre sig i George Lucas' magiske univers.
Vi har tidligere rapporteret om Lucasfilm Games’ og Massive Entertainments kommende open world-videospil, "Star Wars Outlaws".
Nu har vi så fået et spritnyt kig på det spændende projekt via nedenstående story-trailer.
Se også: Den mørke side truer i første trailer til "Star Wars: The Acolyte"
"Star Wars Outlaws" finder sted mellem begivenhederne i "Star Wars"-filmene "The Empire Strikes Back" og "Return of the Jedi".
Som spiller indtager man rollen som den kløgtige slyngel Kay Vess fra den galaktiske underverden. Hun er i selskab med sin lodne følgesvend, Nix, på evig flugt fra Imperiets tropper og alskens skumle dusørjægere, da hun får sit livs chance for at opnå et liv i frihed. Det indebærer dog, at Vess påtager sig en yderst dristig og livsfarlig mission.
Som det fremgår, byder spillet på klassiske "Star Wars"-skurke som Jabba the Hutt og Imperiets mere eller mindre uduelige stormtropper, mens der selvfølgelig også dukker nye helte og skurke op i det kommende spil-eventyr.
"Star Wars Outlaws" udkommer til PlayStation 5, Xbox Series X/S og pc den 30. august. Se den nye trailer her: