The Sum of All Fears (2002)
Efter nogle virkelig solide og fængende film om CIA analytikeren Jack Ryan (der altid ender ud i diverse actionscenarios), hvor først Alec Baldwin og siden Harrison Ford (der var den bedste i denne rolle) spillede hovedrollen, er det denne gang Ben Affleck der har overtaget karakteren.
Tendens har været nedadgående fra den første fremragende og bedste filmatisering ”The Hunt For Red October” til denne, som også hæmmes af en Affleck i mine øjne er fejlcastet. Men historien halter nu også via et lidt svagt narrativ.
Umiddelbart ser det ellers ret godt ud og fortællingen, der på sin måde også tager et modigt skridt undervejs, virker da også som kører den smidigt og velsmurt derudaf. Men man får lidt følelsen af at den næppe holder til et større logisk tjek, efter hvor godt det egentlig hænger meningsfuldt sammen, uden unødige scener. I hvert fald står det ikke altid klart for mig, hvorfor der handles som der gør.
Det sagt, så er der scener der er ganske spændende og for det meste holdes det i troværdige visuelle rammer, der gør det lidt mere fængende end selve historien i sig selv kan klare.
Bedømmelse: 6/10