Trailer: Ethan Hawke er en modbydelig kidnapper i "The Black Phone"

Instruktøren af "Sinister" sidder klar ved telefonen for at skræmme livet af dig!

Gyserfilmen "Sinister" blev sidste år kåret som den mest uhyggelige gyserfilm nogensinde.

Hvorvidt kåringen holder vand eller ej, skal vi ikke være dommere over. Men nu er instruktøren bag "Sinister", Scott Derrickson, klar med endnu en gyselig affære, og ligesom i "Sinister" har Derrickson grebet knoglen og hyret Ethan Hawke til at spille hovedrollen.

"The Black Phone" er baseret på en novelle af Joe Hill, som er søn af ingen ringere end Stephen King. I "The Black Phone" er en grusom kidnapper – the grabber på spil i en søvnig amerikansk by. Ofrene er børn, og som en form for cadeau til Pennywise ledsages bortførelserne af sorte balloner.

Se også: Ethan Hawke er fandens uhyggelig på første "The Black Phone"-plakat

Det seneste offer er en 13-årig dreng, der holdes indespærret i børnelokkerens kælder. Han får dog hjælp fra en noget uventet kant, da gammel telefon ringer hver nat og overdrager beskeder fra grabberens tidligere (og døde) ofre.

Hvis det er en plotbeskrivelse, der får dig helt op at ringe, så er "The Black Phone" klar til skræmme livet af dig i biograferne den 27. januar 2022.

Kommentarer

Ethan Hawke er en modbydelig kidnapper i "The Black Phone"

  • ★★★★★0

    Jeg er klar!

    The Insider14-10-21 11:07

  • ★★★0

    Ha ha, jeg så traileren uden at have læst nyheden og tænkte "det virker helt utroligt meget Stephen King'sk".

    Jeg er helt klar på den her også.

    HonoDelLoce14-10-21 12:10

  • 0

    Shit den virker rent faktisk som som en gyser hvor man reelt kan blive skræmt og med en unaturlig vinkel - jeg er på!

    Jeg må indrømme, at jeg bliver mere og mere imponeret af Ethan Hawke. Jeg synes de fleste film han er med i holder niveau og på et eller andet plan er ‘nyskabende’. 

    Dominar Rygel XVI14-10-21 20:58

  • 0

    Jamen så så man da hele den film :( så ellers god ud.....

    KE!ZION18-10-21 08:25

  • ★★★★★0

    Jamen så så man da hele den film :( så ellers god ud.....

    Jeg stoppede også traileren halvvejs. Det er sådan en ærgerlig tendens, at nyere trailers oftere er resumeer end appetizers.

    The Insider18-10-21 08:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen