Trailer: Første tempo- og testosteronfyldte trailer til "Fast & Furious 10"

Vin Diesel og Co. nærmer sig vejens ende.

De seneste dage har PR-maskinen på "Fast & Furious 10" (originaltitel: "Fast X") haft foden på speederen – frem til i dag har Universal Pictures dagligt udgivet nyklippede trailers til franchisens ni første film som optakt til den dugfriske "Fast & Furious 10"-trailer, der kan ses herunder.

Og som ventet bugner traileren af store muskler og store biler, der forvilder sig ud i alskens håndgemæng og racerløb.

"Aquaman"-stjernen Jason Momoa spiller skurken i "Fast & Furious 10", og traileren antyder, at Momoas karakter, Dante, er søn af skurken i "Fast & Furious 5", Reyes, som blev dræbt i den film, og nu er sønnike naturligvis ude efter hævn!

Vin Diesel gentager selvfølgelig rollen som franchisens helt store helt, Dominic Toretto, mens også Charlize Theron, Michelle Rodriguez, Nathalie Emmanuel, Jordana Brewster, Scott Eastwood, Sung Kang, Helen Mirren, Ludacris, Michael Rooker, Jason Statham, John Cena og Tyrese Gibson gentager deres roller fra forgængerne. Jøsses!

Læs også: "Fast & Furious 10" bliver en af filmhistoriens dyreste film

Det allerede stjernespækkede cast får også selskab af Brie Larson og "Jack Reacher"-stjernen Alan Ritchson.

Bag kameraet finder vi Louis Leterrier ("Transporter 2", "The Incredible Hulk"), som overtog Justin Lins ("Star Trek Beyond") plads i instruktørstolen, da sidstnævnte valgte at forlade projektet godt en uge inde i optagelserne pga. kreative uenigheder. Lin er dog stadig krediteret som manuskriptforfatter sammen med Dan Mazeau ("Wrath of the Titans").

"Fast & Furious 10" trækker i håndbremsen og parkerer i de danske biografsale den 18. maj. Indtil da kan I nyde traileren her:

Kommentarer

Første tempo- og testosteronfyldte trailer til "Fast & Furious 10"

  • ★★★★★★0

    Har endnu ikke haft “tid” til st se ”9”

    Wayne11-02-23 04:44

  • ★★★0

    Nu har jeg set traileren og jeg tror at filmen handler om familie, men jeg er ikke helt sikker.

    Essal11-02-23 08:11

  • ★★★★★1

    Jeg troede ikke jeg sku sige det her om en Fast film, men den her trailer er simpelthen for meget, de har så mange handlingstråde og karakter med.

    Jason Statham og Jason Moamo, som ser ud til at ha en fest med denne ret latterlig skurk de har fundet på er to ting jeg da ser frem til, fordi de kan tilbringe en form for humor der er tiltrængt. Og håber da Jon Cena får nogle bedre scener fordi han har vist han godt kan i f.eks. Peacemaker serien, så håber da vi får lidt sjov med ham den her gang.

    Men jebus hvor mange gange har vi ikke hørt en skurk sige til Dom noget i retningen af du har aldrig kendt til rigtig smerte eller tab før nu.

    Og hele hævn fordi du dræbte eller skadet et familie medlem, har vi haft før med Jason Statham, hvor ja det var far out, men man købte mere præmissen, fordi skurken det omhandlede var da trods alt mineværdig, i forhold til ham der Narko baron eller, hvad han var fra Fast Five.

    Og så er det bare Greenscreen big time, altså jo jeg skal da se, den for at se deres vandvid, men det er godt nok ved at bogstavlig talt køre af sporet.

    Elwood11-02-23 11:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen