Tænk jeg vidste slet ikke, man kunne få vibrerende læbestift....jeg ÉR tydeligvis en FAR :-O

Trailer: Arnold Schwarzenegger er tilbage som aldrende actionhelt i traileren til "FUBAR"
Arnie spiller pensionsmoden CIA-agent i kommende Netflix-serie.
Muskelbundtet er tilbage! Arnold Schwarzenegger dukker snart op i sin første hovedrolle i en tv-serie, som får premiere på Netflix senere i år.
I serien – som har fået titlen "FUBAR" – spiller Schwarzenegger en aldrende CIA-agent, der er på vej på pension for at få tid til at redde stumperne af sit forhold til både ekskone og datter.
Kort inden pensionen bliver han dog kaldt tilbage i tjeneste for at redde en agent ud af problemer. Hvad han dog ikke på forhånd ved, er at agenten er hans egen datter. Han er dog ikke den eneste, der bliver overrasket, da datteren heller ikke var klar over, at hendes far rent faktisk også er hemmelig agent.
Læs også: Arnold Schwarzenegger sår tvivl om "Twins 2" efter instruktørs død
"Fubar" er lettere inspireret af James Camerons "Livsfarlig løgn", som også havde Schwarzenegger i hovedrollen. Serien er skrevet af Nick Santora, der tidligere har arbejdet på serier som "Prison Break" og "The Sopranos".
"Fubar" består af otte afsnit og får premiere på Netflix 25. maj. Traileren kan ses her: