Brugeranmeldelse: The Punisher - sæson 1 (2017)

Som The Punisher/Frank Castle skal det siges, at Jon Bernthal vitterligt er velvalgt.

Efter en egentlig fin og solid start i de to første afsnit, som dog på ingen måde blæser én omkuld og imponerer voldsomt, så letter denne Marvel-serie om hævneren og antihelten Frank Castle og bliver bedre og bedre, som den skrider fremad, med få undtagelser.

Smerten udpensles lidt rigeligt sine steder i seriens mange visuelle "flashbacks/drømmende" sekvenser, der kunne fylde lidt mindre. Men det er småting i en samlet set fantastisk serie. En serie, der overrasker både med dens menneskelighed og dens villighed til at tage fat i seriøse temaer som krigstraumer, tab og konsekvenser og ofte på en for en actionserie relevant måde.

Men også dens sats på, at det er karaktererne, der skal holde historien kørende, og ikke den blodige vold – som også er dér – fungerer hamrende godt. De fleste af karaktererne er både overbevisende, velskrevne og godt spillet med fine nuancer. Så lever jeg med, at et par af dem er lidt rigeligt forudsigelige. Med en ret jordnær og uden måske at være realistisk så dog med et langt større feel af realisme end andre superhelteheltefilm og serier, jeg har set, blev denne udgave af "The Punisher" introduceret i en anden Marvel-serie, nemlig "Daredevil" sæson 2, og var faktisk dén sæsons højdepunkt og mest interessante karakter.

Med tonen og stilen, serien her holdes i, fungerer den faktisk bedst, når Frank Castle holdes ude af dette univers og holdes i sit egent, der ofte minder mere om en spektakulær, uden at være sensationalistisk, udgave af "Homeland" end om det, diverse superhelte boltrer sig i. Som The Punisher/Frank Castle skal det også siges, at Jon Bernthal vitterligt er velvalgt. Plausibel og tro mod sin karakter og dennes baggrund, som én man kunne tro på som tidligere soldat. Jeg har i de roller, jeg tidligere har set ham i, ikke været betaget. Men her gør han det rigtig godt.

Til slut vil jeg gerne lige nævne, at hvor er Lieberman, spillet karismatisk af Ebon Moss-Bachrach, dog en fed karakter. Som "sparringspartner" til den lukkede og lettere afstumpede Castle er han en morsom, uden at være plat, og varm personificering af, hvad det faktisk drejer sig om.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

The Punisher - sæson 1 (2017)

Kommentarer

The Punisher - sæson 1 (2017)

  • ★★★★0

    Er nu i gang med Luke Cage. 

    T. Nielsen29-09-18 18:42

  • 0

    Syntes nu når man tager alle serierne i betragtning at de formår at lave noget rigtigt solidt. Modsat når man tager de andre serier fra Marvel i betragtning :)

    Geekalot30-09-18 09:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen