Moovy Exclusive: Lovecraft på det hvide lærred

H.P. Lovecraft er en af de største inspirationskilder til moderne horror. Men hvorfor? Og hvorfor er den ikoniske forfatter så svær at filmatisere?

I anledning af at Cinemateket i København denne måned viser en serie med udvalgte filmatiseringer af H. P. Lovecrafts historier (kurateret af undertegnede!), bringer vi her en indføring i en af USA's mest indflydelsesrige horror-forfattere.

Forfatteren Howard Phillips Lovecraft (1890-1937) voksede op i New England og var fra starten af draget af det fantastiske og det foruroligende – nok hjulpet på vej af et skrøbeligt sind og to forældre, der begge blev sindssyge. Et berømt citat fra ham lyder: "The oldest and strongest emotion of mankind is fear, and the oldest and strongest kind of fear is fear of the unknown." Lovecraft var tydeligvis en bange mand, og frygten for det ukendte drev hans værker. Han skrev et hav af noveller i løbet af sin levetid. De fleste omhandler en form for kosmisk rædsel og antyder, at ældgamle skabninger fra hinsides stjernerne truer med at overtage vores verden. Og alle der får nys om dette, ender med at blive vanvittige.

Han var selv inspireret af horror-forfattere som Edgar Allan Poe, Lord Dunsany og Robert W. Chambers (hvis bog "The King in Yellow" var en kraftig inspiration til første sæson af serien "True Detective"). Men skønt han hutlede sig igennem som pulp-forfatter i sin levetid, hvor han blandt andet skrev historier til magasinet Weird Tales, blev han først berømt i sin eftertid, da mange senere forfattere begyndte at udvide hans litterære univers. De fiktive byer Arkham og Innsmouth, den okkulte bog Necronomicon, samt skabninger som Yog-Sothoth, Dagon og legendariske Cthulhu er blot nogle af H. P. Lovecrafts opfindelser, der har fundet vej ind i andre folks historier.

Nu til dags kender de fleste ham nok primært fra referencer i popkulturen. Metallica har skrevet to sange, der tager udgangspunkt i hans historier. Arkham Asylum optræder i Batmans univers, og anstalten er endda udgivet som Lego-sæt. Cthulhu, der beskrives som et bevinget blækspruttevæsen, har inspireret et hav af tentakelbefængte filmmonstre. Der er lavet både computerspil, rollespil og plysdyr med udgangspunkt i hans universer, og folk som Stephen King, John Carpenter og Guillermo Del Toro sværger til hans værker.

Men relativt få af hans historier er endt med at blive filmatiseret, og de, der er, er som regel billigt producerede B-film eller film, der skjuler deres ophav (eller begge dele!). Det skyldes nok, at han selv i dag anses som en perifer forfatter, i hvert fald hos mainstream-publikummet. Men hovedårsagen er nok det indbyggede paradoks i Lovecrafts historier: De omhandler unævnelige rædsler – den ultimative horror - der dermed også er nærmest umulig at gengive på film. I Lovecrafts historier beskrives det forfærdelige som regel ikke detaljeret, men snarere i vendinger, som antyder noget grufuldt, men som fortælleren ikke kan beskrive eller begribe. Det overlades til læserens fantasi, hvilket er en effektiv måde at skabe uhygge. Tænk bare på, hvordan monstret i "Jaws" eller "Alien" vises så lidt som muligt. Problemet er bare, at når monstret i sidste ende slet ikke kan vises i al sin grufuldhed. Fordi intet slår fantasien, ender man let med en flad fornemmelse.

Det har dog ikke afholdt folk fra at prøve. Roger Corman så potentiale i forfatteren og producerede "The Haunted Palace", som er en filmatisering af Lovecrafts eneste egentlige roman, "Tilfældet Charles Dexter Ward", men filmen blev opkaldt efter en Poe-historie, da filmstudiet mente, at det ville være mere salgbart. Både Tobe Hoopers "Lifeforce" og Lucio Fulcis "The Beyond" lader sig kraftigt inspirere af Lovecrafts litterære univers, og Martin Campbells pre-Bond-film "To Cast a Deadly Spell" er en direkte homage til forfatteren (Fred Ward spiller hovedrollen som en detektiv ved navn Harry Philip Lovecraft). John Carpenters "The Fog", "The Thing" og Prince of Darkness" emmer alle tre af HPL's mytologi, men kronen på værket må siges at være "In the Mouth of Madness" - den ultimative meta-hyldest til Carpenters store idol og hans kosmiske rædsler med sin historie om en detektiv, der prøver at opstøve en mystisk horror-forfatter og ender med at blive fanget i hans fiktive univers.

Få instruktører har dog beskæftiget sig så meget med H. P. Lovecraft som Stuart Gordon, der døde sidste år. Fra splatterkomedien "Re-Animator" (en filmatisering af en af Lovecrafts få bestillingsarbejder) over "From Beyond", "Castle Freak" og "Dagon" (en moderne filmatisering af forfatterens "Skyggen over Innsmouth"), samt afsnittet "Dreams in the Witch-House" i "Masters of Horror"-serien. Men forfatterens værker har fået bredere anerkendelse i takt med at horror-genren har fået lov til at rykke ind i dagligstuen hos det gode selskab. Se bare på instruktører som Jordan Peele, der har trukket genrefilm ud af nichemarkedet. Og netop Peele var også med til at producere sidste års filmatisering af "Lovecraft Country", der genfortolker forfatterens temaer ud fra et sort perspektiv.

Selv en Oscar-vindende instruktør som Guillermo Del Toro har aldrig lagt skjul på sin kærlighed til Lovecraft. Monstrene i både hans "Hellboy"-film og "Pacific Rim" trækker tydelige referencer til Cthulhu og des lige, og hans drømmeprojekt er at filmatisere den ikoniske novelle "At the Mountains of Madness". Han forsøgte i over et årti at få den finansieret gennem tre forskellige studier og med James Cameron som co-producer og selveste Tom Cruise i hovedrollen. I sidste ende turde man dog ikke satse på en storstilet Lovecraft-blockbuster, men Del Toro har stadig ikke opgivet drømmen. Hvem ved, måske kan vi stadig se frem til et LCU: Lovecraft Cinematic Universe?

"H.P. Lovecraft" – manden, myten, monstrene" kører i Cinemateket i København fra mandag 9. august til 7. september. Læs mere om filmserien her.

Kommentarer

Lovecraft på det hvide lærred

  • ★★★★★1

    Har oplevet meget Lovecraft, da jeg var en ivrig spiller af Call of Cthulhu. Jeg har godt nok slået mange saving throws mod min sanity :D 

    davenport 8-08-21 15:39

  • ★★★2

    Jeg er ved at høre de danske nyoversættelser af Lovecrafts samlede værker, det kan varmt anbefales. Selvom intet slår det kringlede og yderst opslugende originalsprog.

    Dolphinfriendly 8-08-21 19:24

  • ★★★0

    Call of Cthulhu er fantastisk! Jeg spillede det også ivrigt som ung. Jeg havde selv 3. og 4.-udgaverne samt en stor bunke andre bøger, udvidelser og scenarier. 

    Desværre gik det hele tabt under skybruddet i 2011 sammen med alt mit andet rollespilsgrej (bl.a. Warhammer Fantasy Role Playing Game med hele Enemy Within-kampagnen i de originale, indbundne udgaver og det sjove, Hitchhikers Guide-inspirerede Tales From the Floating Vagabond med alle udvidelserne). :-(

    Jeg har ikke spillet siden starten af 1990'erne, men jeg savner stadigvæk bare at kunne hente en af bøgerne i kælderen og læse i dem for hyggens skyld. 

    Nick, hvor hører du Lovecraft henne?

    Jeg fik de danske nyoversættelser foræret i fødselsdagsgave i år, men jeg ønskede mig dem egentligt mest bare for at støtte projektet. Når jeg skal læse Lovecraft, så finder jeg som regel min gamle paperbackudgave i tre bind frem fra slutningen af 1980'erne. Det er ren nostalgi! 

    Kan huske, at jeg fik dem i julegave af min mormor. Det har vel været omkring 1988-89. Min mor havde bestilt dem for hende i Fantask i København, og jeg måtte vende dem med ryggen opad, fordi min mor syntes, at de (meget) grafisk udpenslede billeder på forsiden var lige en tand for meget at kigge på for de gamle i familien. 

    Jeg havde konstant en af Gyldendals røde ordbøger liggende ved siden af mig, da jeg første gang skulle læse i dem. Hold da op, hvor var der mange ord, jeg aldrig havde hørt for. 

    thomsen 9-08-21 14:38

  • 1

    De fleste omhandler en form for kosmisk rædsel og antyder, at ældgamle skabninger fra hinsides stjernerne truer med at overtage vores verden. Og alle der får nys om dette, ender med at blive vanvittige.

    Den sætning opsummerer fuldstændig 'Colour out of Space' med Nicolas Cage...

    TheRealLukeSkywalker10-08-21 11:19

  • ★★★1

    @Thomsen, jeg hører dem via Saxo. :)

    Jeg har overvejet at købe de danske udgaver, men det ville være fjerde samling af HPL-samlinger i mit hjemmebibliotek, og jeg har allerede efter min mening de fedeste udgaver på engelsk. Lige overkill nok.

    Dolphinfriendly10-08-21 12:58

  • ★★★0

    Der var totalt udsolgt til åbningsarrangementet i går, men en ven havde heldigvis reserveret billetter, så jeg fik både hørt Nicolais glimrende introduktion og endeligt set Colour Out of Space på et stor lærred.

    Colour Out of Space var klart i den bedre ende af Lovecraft-filmatiseringer, men jeg hører ikke til skaren af Nicolas Cage-fans, og jeg syntes faktisk, at han ødelagde mere, end han gavnede filmen. 

    Jeg ville egentligt gerne have hørt Levinsens foredrag i dag og genset Call of Cthulhu, men det kan ikke lade sig gøre. 

    Regner dog med at tage ind og høre foredraget om Lovecraft i kunsten på fredag og så fange den udmærkede Roger Corman-filmatisering The Haunted Palace bagefter. 

    Jeg skal også have genset In the Mouth of Madness på lærred senere på måneden. 

    thomsen10-08-21 18:42

  • ★★★1

    Jeg gad virkeligt godt at have set “Call of Cthulhu” på det store lærred. Selvom det er lavbudget så det basker, synes jeg rigtigt godt om den tysk ekspressionistiske form, der måske er den helt rette måde at gribe Lovecraft an på.

    Og helt enig mht Cage indflydelse. Ikke at jeg synes filmen ellers er videre vellykket, men al det, der ellers gør “Colour Out of Space” så fantastisk på skrift, har jeg virkeligt svært ved at få øje på i de levende billeder. Selvom “Annihilation” er en Vandemeer-filmatisering, synes jeg stadig, at det er dén, der rammer COoS-stemningen allerbedst af alle film.

    Dolphinfriendly10-08-21 20:12

  • ★★★★1

    Colour Out of Space var klart i den bedre ende af Lovecraft-filmatiseringer, men jeg hører ikke til skaren af Nicolas Cage-fans, og jeg syntes faktisk, at han ødelagde mere, end han gavnede filmen. 

    Personligt kan jeg ikke helt afgøre om den var ringe eller blot ikke mig. Jeg kan nu godt nyde Cage, fordi jeg ved han kan være ret god, men helt enig i, at her ødelagde han mere, fordi han bare fik frit spil til at te sig åndsvagt. Atmosfæren var der måske lidt, men jeg kunne ikke leve mig ind i den som med f eks Mandy. 

    Babo10-08-21 19:52

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen