Elijah Wood skal spille skurken i kommende "The Toxic Avenger"-reboot

Den muterede hævner har fundet sin nye ærkefjende.

En genfortolkning af kultfilmen "The Toxic Avenger" er så småt undervejs. Tidligere blev det meldt ud, at Peter Dinklage ("Game of Thrones") skal spille den titulære hovedrolle, og nu er der så også sat navn på, hvem vores muterede superhelt skal kæmpe imod.

Elijah Wood er nemlig blev castet til rollen som filmens skurk: Bob Garbinger – en skummel plastikkirurg og direktør for virksomheden Garb X, hvor Winston arbejder som pedel, indtil han en dag falder ned i et kar med radioaktivt affald og forvandles til en muteret superhelt.

Læs også: Peter Dinklage skal spille The Toxic Avenger i nyt reboot

Historien afviger således fra originalfilmen, hvor hovedpersonen Melvin falder i en tønde radioaktivt affald som et led i en ondsindet prank.

"The Toxic Avenger" skal instrueres af Macon Blair. Blair og Wood har tidligere arbejdet sammen på Netflix-filmen "I Don't Feel at Home in This World Anymore".

Filmoptagelserne forventes at gå i gang i Bulgarien i løbet af denne måned. Ud over Peter Dinklage og Elijah Wood er Jacob Tremblay ("The Predator") også på rollelisten.

Kommentarer

Elijah Wood skal spille skurken i kommende "The Toxic Avenger"-reboot

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen