Filmfestivalen i Cannes udskydes

Corona-krisen får nu også konsekvenser for den prestigefyldte filmfestival.

Den 73. udgave af filmfestivalen i Cannes udskydes som følge af corona-udbruddet. Festivalen i den sydfranske by skulle efter planen have været afholdt fra 12. til 23. maj, men nu forlyder det, at arrangørerne i stedet satser på at afholde den store begivenhed i slutningen af juni eller i begyndelsen af juli.

"I denne tid med en global sundhedskrise er vores tanker hos de ramte af Covid-19, og vi udtrykker vores solidaritet med alle dem, der bekæmper virusset", lyder det fra festivalen i en pressemeddelelse. 

Festivalen i Cannes er en af verdens mest prestigefyldte filmfestivaler, der hvert år uddeler Guldpalmen for bedste film. Sidste års vinder af Guldpalmen blev "Parasite" af Bong Joon-ho.

Kommentarer

Filmfestivalen i Cannes udskydes

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen