Ole Christian Madsen instruerer den næste Afdeling Q-film: "Den grænseløse"

Manden bag "Flammen & Citronen" og "Krudttønden" filmatiserer det næste bind af Jussi Adler-Olsens krimisaga.

Sidste år udkom "Marco effekten" – den femte film om politienheden Afdeling Q, som efterforsker gamle, uopklarede forbrydelser.

Martin Zandvliets film var et reboot, hvor Ulrich Thomsen og Zaki Youssef overtog rollerne som betjentene Carl Mørck og Assad, som i de fire første film blev spillet af hhv. Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares.

Og ganske vist var vi glade for "Marco effekten" her på Moovy, hvor vores chefredaktør, Nicki Jensen, gav filmen 5 stjerner i sin anmeldelse, men filmen fik en blandet modtagelse blandt landets kritikere, og den solgte langt færre billetter end sine forgængere – lige knap 225.000 billetter, hvor "Journal 64" til sammenligning solgte godt 755.000 billetter i 2018.

Læs også: "Journal 64" slår åbningsrekord i Danmark

Men "Marco effekten" solgte trods alt stadig så mange billetter, at en direkte fortsættelse nu er gået i produktion. På sin Facebook-profil afslører Nordisk Film, at Ole Christian Madsen ("Krudttønden") instruerer "Den grænseløse".

Madsen har tidligere samarbejdet med Thomsen på den amerikanske actionserie "Banshee", som Madsen både producerede og instruerede flere afsnit af.

"Den grænseløse" udkom i 2014 og foregår hovedsageligt på Bornholm, hvor Mørck, Assad og Co. genopliver en 17 år gammel sag om drabet på en ung, kvindelig højskoleelev. Filmatiseringen udkommer 1. februar 2024.

Tilbage i 2021 sludrede Moovy TV med Thomsen og Youssef om deres første Afdeling Q-eventyr, og det interview kan du (gen)se her:

Kommentarer

Ole Christian Madsen instruerer den næste Afdeling Q-film: "Den grænseløse"

  • ★★★★★★0

    Må da håbe den bliver bedre end den forrige!

    T. Nielsen16-08-22 15:25

  • 0

    Den døde ret meget for mig, da de skiftede Niko og Fares ud. Synes de to komplimenterede hinanden superb og passede ind i rollerne hver især.

    Har stadig et lille håb for den næste dog.

    Amigos16-08-22 19:03

  • ★★0

    Kan man godt se Marco Effekten,, uafhængig af de første film?

    Ryder66616-08-22 19:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen