Podcast: Episode #42 - Moovy Podcast fylder 2 år: Vores mest personlige film

Moovy Podcast fylder 2 år, og dét skal fejres med fem personlige filmvalg, der bør deles med andre.

Endnu et år er gået for Moovy Podcast, der i dag kan fejre 2 års fødselsdag.

94 episoder er det blevet til, og det seneste år er bl.a. gået med dybdegående Spotlight om David Cronenberg og Sofia Coppola, dårlige spilfilmatiseringer i Bad Moovy Club, top fem-lister med Cate Blanchett og Brad Pitt – og meget andet.

De to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, skal fejre fødselsdagen med manér, og ligesom sidste år bliver det til en personlig samtale om film, der har været med til at danne de to filmnørder på adskillelige niveauer.

Hvor sidste års fødselsdagsafsnit handlede om værternes personligt største filmoplevelser, så handler dette års snak især om film, man gerne vil dele med andre.

HØR OGSÅ: EPISODE #28 - MOOVY PODCAST FYLDER 1 ÅR: TOP 5 STØRSTE FILMOPLEVELSER!

Fordelt på fem kategorier kommer snakken blandet andet ind på filmen, man ville vise på første date, og hvilken film man ville vælge at se sammen med sine forældre. Kunne det eksempelvis være en Cary Grant-klassiker eller noget quirky Wes Anderson?

Værterne kommer også med deres bud på en perfekt film til en aften med øl og venner, mens der også skal vælges en film, man ville vise til sit 13-årige jeg. Her kommer der mange spændende bud, når snakken bevæger sig fra italiensk gys over body horror til selveste Alfred Hitchcock.

Slutteligt skal den ultimative film vælges: Filmen alle bør se i løbet af deres liv. Her ligner værternes valg overraskende meget hinanden, når det handler om mennesker i opløsning. Men samtidig er det nogle helt unikke film, der venter.

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Episode #42 - Moovy Podcast fylder 2 år: Vores mest personlige film

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen