Jeg er ligeglad. Så længe det bare omhandler superhelte.
Er "Batman v Superman" og "Iron Man 2" den samme film?
DC var de første til for alvor at slå igennem med superheltefilm med "Superman" tilbage i 1978 og Tim Burtons "Batman" i 1989 – efterfulgt af Christopher Nolans succesfulde Batman-trilogi.
Det var først i 2008 med "Iron Man", at Marvel for alvor kom i omdrejninger på det store lærred, og efterfølgende har de ikke set sig tilbage. Siden dengang har DC forsøgt at komme på banen igen, og forventningerne til "Batman v Superman: Dawn of Justice" var store, men blev ifølge mange fans langt fra indfriet.
Måske kan det skyldes, at filmen på mange måder ligner en anden knap så populær Marvel-film, nemlig "Iron Man 2". I hvert fald har en filmfan sat sig for at sammenligne de to films mange ligheder – faktisk ikke mindre end 24 – som han/hun har samlet i en video, der kan ses herunder.