Ja, tak. Glædelig jul!
Ligner da totalt en julefilm for en julehader, Johan :-D
Forleden fik filmen en amerikansk premieredato (den 1. december), og nu har vi så fået den første trailer til John Woos "Silent Night" – den første Hollywood-actionfilm i 20 år fra manden bag "Face/Off", "Hard Target" og "Broken Arrow".
Forinden sit Hollywood-eventyr lavede Woo også flere af actiongenrens mest trendsættende perler, herunder "The Killer" og "Hard Boiled", som gjorde bl.a. Quentin Tarantino og Martin Scorsese til fans.
Og både Tarantino, Scorsese og alle os andre fans har nu omsider fået et smugkig på Woos nyeste opus, som har svensk-amerikanske Joel Kinnaman i hovedrollen som en familiefar, der går i kødet på den kriminelle underverden efter sin unge søns død. Tragedien sker juleaftensdag, hvilket forklarer titlen.
Og apropos filmens titel, så bliver "Silent Night" totalt blottet for dialog – i stedet bæres historien udelukkende fremad af filmens æstetik, som sikkert bliver imponerende jvf. Woos tidligere værker.
Rollelisten prydes også af bl.a. "X"-stjernen Kid Cudi, den Oscar-nominerede Catalina Sandino Moreno ("Maria Full of Grace") og Harold Torres ("ZeroZeroZero").
Traileren kan ses her:
Ja, tak. Glædelig jul!
Ligner da totalt en julefilm for en julehader, Johan :-D
Ligner da totalt en julefilm for en julehader, Johan :-D
Åh, intet bedre end at se julen blive indhyllet i al den ondskab og hævn, som højtiden netop indbyder til <3
Men det ser sgu da meget fornuftigt ud. Liiiidt meget CGI-ild måske, men også mange lækre billeder og stunts, og Kinnaman plejer at være god. Introen er godt nok meeeeeget "Face/Off" i øvrigt med drabet og ballonen... men hvor er duerne?!
The Insider 3-10-23 15:50
men hvor er duerne
De spottede nok John Woo og besluttede at det var tid for en tidlig juleferie...
Sikke en julegave at få! Den har bare, at komme op i de danske biografer...
Martin Lyager Nielsen 4-10-23 12:04
Apropos John Woo, så har Kino Lorber lige annonceret, at de snart udgiver Face/ Off på 4K UHD med et nyt transfer fra det originale negativ.