Vi alle undrer os! Men jeg tror, at årsagen er arbejdsvanskeligheder og ikke økonomi. Der har jo også været snak om en BD-udgivelse i mange år nu, så der må være nogle tekniske problemer med filmens transfer.
Det kan være, men BD har været ude i 10 år og DVD fylder snart 20, og det bedste Cameron har været i stand til at give os, er en fesen non-anamorphic dvd-udgivelse. Jeg tror ikke engang at der findes en HD-udgave til tv.
Og den tale der har været om en BD-udgivelser, har jo i årevis kun været spekulationer, det er først indenfor det sidste halve års tid, at Cameron selv har bekræftet at man arbejder på en. Hvorfor han lader sine film gå i glemmebogen, ved jeg ikke med sikkerhed, men det er lidt påfaldende, at det er de to film, som ikke har været massive succeser, efter han fik sit gennembrud.
Terminator, Aliens, Titanic og Avatar har jo fået masser af forskellige udgivelser, både på hjemmemarkedet og i biografen. Dog fik 3D-udgaven af Avatar en lidt underlig behandling. Og T2 har jo været udgivet så mange gange, at man kan skabe et habilt filmbibliotek, alene af dens udgivelser, forskellige cuts og hvad ved jeg.