Empire Magasine advare mod nogle spoilers, uden jeg har set traileren, kan blot se de skrev det da de lagde den op på deres FB side.
Trailer: Nye kæmpemonstre i ny trailer til "Kong: Skull Island"
Warner Bros. har udsendt en ny trailer til "Kong: Skull Island", der kan ses herunder, og som byder på en række nye kæmpemonstre – samt naturligvis Kong.
I filmen samler kaptajn James Conrad (Tom Hiddleston) en gruppe eksperter bestående af fotografen Weaver (Brie Larson), Oberstløjtnant Packard (Samuel L. Jackson), videnskabsmanden Randa (John Goodman) samt en række barske, tungt bevæbnede mænd og sætter i helkoptere kursen mod en fjerntliggende ø i det uendelige Stillehav.
De er godt nok på en officiel mission, men der går ikke længe før det viser sig, at alle de ledende kræfter i ekspeditionen har deres egne dagsordener. Men efterhånden som de bevæger sig ind over øen, begynder en række uforklarlige ulykker at gøre indhug i såvel materiel som mandskab, og det går i al sin gru hurtigt op for de overlevende, at de nu er fanget på en øde ø uden mulighed for at kommunikere med omverdenen – og at de i højeste grad er det sidste led i øens fødekæde...
"Kong: Skull Island" indtager biograferne 9. marts.