Kort sagt, hun var et vrag, men det vidste vi jo.
Carrie Fisher havde taget kokain og ecstasy før sin død
Carrie Fisher, som døde i december sidste år – 60 år gammel – lagde ikke skjul på, at hun i årenes løb havde kæmpet med forskellige former for misbrug. Desværre står det nu klart, at hun ved sin død ikke var sluppet ud af misbruget, og at dette kan have spillet en rolle i hendes alt for tidlige død.
Ifølge Associated Press skulle Fisher ifølge obduktionen have indtaget kokain før sin død – muligvis tre dage før. Derudover blev der funder ecstasy og heroin i hendes blod.
Den officielle dødsårsag er, at Fisher døde af et hjerteanfald som følge af søvnapnø, men i hvor høj grad stofferne har været medvirkende, er ikke blevet fastslået. Det blev dog konstateret, at Fisher også havde et for højt fedtindhold i blodet, hvilket også var medvirkende til hendes hjerteanfald.
Carrie Fishers bror, Todd Fisher, fortæller, at han ikke er overrasket over, at hendes helbred blev påvirket af stofmisbruget, og at hendes problemer med hjertet nok også skyldtes hendes rygning.
"Hvis du vil vide, hvad der slog hende ihjel, så var det det hele," siger Todd Fisher.