Jeg tror nu på, at Shyamalans film har masser af bevidst symbolsk betydning. Eller rettere sagt, det håber jeg, for så giver det i det mindste en lille smule mening, at de ofte er så himmelråbende ulogiske.
Rumvæsenerne i Signs bliver jo også udsat for vand alene i luften på Jorden. Og det ligner da at de trækker vejret, og dermed får vand direkte ind i deres kroppe. Da mennesker også er over 50% vand, bør de muligvis frygte dem lidt mere end tilfældet er.
Hvis man derimod kigger på filmens symbolske betydning, skal vi måske overveje om det overhovedet er rumvæsener eller noget helt andet overnaturligt. Filmen har mange religiøse temaer, så muligvis er vi ude i et dommedagslignende scenarie i stedet. I så fald skal vi jo ikke lede efter filmens logik, da et helt andet sæt spilleregler fungerer her.