Bundlinien ... var holocaust. Det vil jeg påstå er associationen i dag, når man hører ordene nazisme og nazist. At det ikke var planlagt, gør det vel ikke mere legitimt at lade den konnotation ligge bevidst over en debat, når der bruges en retorik mod islam, indvandring og integration, som ganske elementært - i empirisk henseende - rent faktisk langt henad vejen er legitim at rejse. Jeg er personligt helt uenig i hans måde at gøre det på. Jeg er helt enig i, at der også er elementer af racisme og fremmedhad. Det gør det bare stadig ikke, til et nazistisk fænomen, men er strømninger, som har været kendt i historien i mange århundreder og som ligeså godt kan italesættes i regi her, fremfor netop at sætte fingeren på nazisme.
Men nazisme er blot den sjoveste og mest effektfulde parallel man kan drage og det ved de, som benytter sig heraf, mere end godt.
Det handler også om at nazismens forbrydelser er yderst veldokumenterede og at der kommer meget interessant viden ud af holocaustforskningen. Også i de senere år.
Det er nemmere at forholde sig til for mange, end hvis man havde bragt relativt ukendte eksempler på banen.
Men ellers tror jeg at jeg lader den ligge her. Vi kører lidt ring syntes jeg og jeg forklaret mit standpunkt.
Jeg kan se at du meget gerne vil sætte lighedstegn mellem nazisme og kommunisme. At det skulle være lige så slemt.
Det første problem her, er at du ikke virker til at have styr på de grundlæggende begreber. Det er da så også rigtig mange der ikke har, men det gør det er meget op ad bakke, når først bliver nød til at forklare hvad kommunisme rent faktisk er.
Kommunismen er det ultimative samfund hvor klasseskæl er brudt ned. Alle yder efter evne og nyder efter behov. Da alle får hvad de har behov for, er berigelseskriminalitet ikke nødvendigt og politi anses derfor stort set som unødvendigt. Kommunisme er også internationalisme, hvilket betyder at sådan noget som grænser og militær ikke er nødvendigt. Alle beslutninger træffes demokratisk. For det meste forestiller man sig at organisere det arbejdspladserne med såkaldte arbejderråd. I sådan et samfund er der ikke længere brug for en stat. Ifølge Engels vil den visne væk.
Fordi der ikke længere er klassekamp til at skabe ustabilitet, bliver dette samfund anset for stabil og den endelige samfundsmodel.
Men kommunismen som samfundsmodel er aldrig blevet realiseret i nogen større skala. Nogle vil argumentere for at revolutionen var på rette spor i begyndelsen i Rusland, men at den ret hurtigt degenererede.
Det har der været flere forklaringer på. For det første var Rusland stort set et feudalt samfund på det tidspunkt. I klassisk marxistisk forståelse, så forventes det at samfund går fra et kapitalistisk samfund til et socialistisk.
Man havde derfor forventet at revolutionen ville bryde i et meget industrialiseret land og det var også tæt på at lykkes i Tyskland, men optrin til revolution blev slået brutalt ned af Weimarrepublikken ved hjælp af frikorps og andre paramilitære grupperinger.
At springe det trin over, var problematisk fordi arbejderstaden som forventes at skulle lede revolutionen var meget lille og derfor også illegitim. Ligeledes var den manglende kapitalisering af landbrugssektoren problematisk.
Og så var der selvfølgelig blodig borgerkrig og hungersnød.
Resultatet blev at arbejderrådene meget hurtigt igen blev erstattet af nye chefer og et en nye overklasse opstod. Revolution var tabt.
Der er ikke rigtigt enighed om hvad man så skal kalde dette system. Nogen mener at der var tale om en degenereret arbejderstat, andre mener der var tale om statskapitalisme.
Det sjove med kommunisme er, at i ideologiens 102 årige levetid, har kommunismens og marxismens tilhængere haft mere travlt med at undsige sig, at kommunismen er implementeret "korrekt" i de lande, som kalder sig kommunistiske, fordi det altid ender i lort, mord, tortur, undertrykkelse af friheder og rettigheder.
Hvilke lande har rent faktisk selv kaldt eller kalder sig kommunistiske?
Sovjet hed jo foreksempel officielt Union of Soviet Socialist Republics.
Som en kort sidebemærkning har jeg dog kritik af Zimanis indledning. Jeg er sådan set helt enig med ham i, at det er positivt at flere muslimer aktivt går ind en demokratisk process og viser engagement i samfundet ved at stemme. Men og der er altså samtidig et ret problematisk "men" her. For det skulle gerne være sådan at egens stemme er baseret på et individuelt valg, hvor man har sat sig ind i de forskellige partiers politik og på den baggrund foretager et selvstændigt valg af parti, som stemmer mest overens med de værdier og holdninger man selv har.
Dette er i denne sammenhæng desværre slet ikke tilfældet, hvor det individuelle valg er blevet erstattet af et diktatorisk valg - indoktrineret af de religiøse overhoveder i de muslimske miljøer, hvor det bl.a. er Imamer der har truffet valget for dem på forhånd (stem på Enhedslisten eller De Radikale) og det har i min optik meget lidt med demokrati at gøre.
Jeg har studset lidt over det der. Når muslimer ikke engagere sig i samfundet så er det galt, og når de så faktisk tager del i demokratiet, så er det også galt.
Der er absolut intet forkert eller unormalt i at personer og organisationer anbefaler at stemme på bestemte personer eller partier.
Det er rigtigt at folkekirken ikke giver den slags anbefalinger, men her skal man også huske på at det er en offentlig institution. Hvad der forgår i frikirkerne kan jeg kun gisne om, men det skulle da ikke undre mig om nogle af dem også har deres præferencer.
Det bringer mig til mit spørgsmål. Hvorfra ved du, at det at et trossamfund har givet en anbefaling er ensbetydende med at de har truffet valget for dem? I sidste ende er det vel stadig op til den enkelte vælger rent faktisk at tage valget og sætte krydset. Syntes kun det er positivt at det er lykkes for dem at mobiliseret en masse mennesker til at tage del i demokratiet.