Det manuskriptforfatterhold fylder mig ikke just med optimisme – og 3'eren skuffede :-/ Så selvom Yen ser ud til at være i hopla, har jeg svært ved selv at være det (måske også fordi julen nærmer sig, of course!).
Trailer: Keanu Reeves og actionlegenden Donnie Yen tørner sammen i actionfyldt trailer til "John Wick: Chapter 4"
Og danske Dan Laustsen har tydeligvis lavet endnu en betagende billedside.
Få måneder før biografpremieren har Lionsgate lanceret den første længere trailer til "John Wick: Chapter 4", hvori Keanu Reeves for fjerde gang spiller den hårdt prøvede eks-lejemorder John Wick.
Og som forventet bugner traileren af actionfranchisens varemærker: sindsoprivende stunts, kække bemærkninger og gudesmukke billeder.
Sidstnævnte er blevet skabt af den Oscar-nominerede, danske mesterfotograf Dan Laustsen, som også skød "John Wick: Chapter 2" og "John Wick: Chapter 3 - Parabellum", og som vi interviewede om hans fornemme arbejde på Hollywood-franchisen tilbage i 2019:
Se også: Interview: Den danske "John Wick"-fotograf, Dan Laustsen
I "John Wick: Chapter 4" går Wick (igen) i clinch med flere af den kriminelle underverdens vildeste krigere – herunder den gådefulde Caine spillet af kamsportsikonet Donnie Yen ("Hero", "Ip Man", "Rogue One: A Star Wars Story").
Ud over Reeves og Yen medvirker bl.a. Laurence Fishburne, Hiroyuki Sanada, Lance Reddick, Scott Adkins, Clancy Brown, Natalia Tena og Ian McShane.
Chad Stahelski er i øvrigt tilbage i instruktørstolen, mens seriens skaber, Derek Kolstad, ikke har været inde over manuskriptet i denne ombæring. Drejebogen er i stedet skrevet af Shay Hatten ("Army of the Dead") og Michael Finch ("Hitman: Agent 47").
"John Wick: Chapter 4" tømmer sine magasiner i de danske biografer den 23. marts, og den nyeste trailer kan ses her: