Værd at notere sig, at det IKKE er en Michael Bay film. Måske er der håb. Lad mig høre når I har set den :)

Trailer: Ny eksplosiv trailer til "Transformers: Rise of the Beasts"
Optimus Prime og en gigantisk gorilla-robot kæmper for at redde menneskeheden i franchisens syvende live-action-film.
Om en måneds tid disker Paramount Pictures op med den syvende "Transformers"-spillefilm, siden Michael Bay kickstartede filmsagaen baseret på tegnefilmsserien og legetøjet tilbage i 2007.
"Transformers: Rise of the Beasts" tager os tilbage til 1994, hvor de heroiske autobots tørner sammen med tre mere dyriske robotarter: Maximals, predacons og terrorcons.
Den nyeste trailer, som kan ses herunder, viser da også imponerende, computerskabte transformers, der ligner geparder, ørne og gorillaer – og gamle kendinge som Optimus Prime og Bumblebee dukker også op.
Læs også: "Transformers"-producer bekræfter: Michael Bay er helt færdig med franchisen
Dominique Fishback ("Judas and the Black Messiah") og musical-stjernen Anthony Ramos ("Hamilton") spiller filmens "menneskelige" hovedroller, mens bl.a. Ron Perlman ("Star Trek: Nemesis"), Michelle Yeoh ("Star Trek: Discovery"), Peter Dinklage ("Game of Thrones") og John 'Bender' DiMaggio ("Futurama") har arbejdet i lydstudiet.
Steven Caple Jr. ("Creed II") har instrueret filmen, mens det har krævet hele fem manuskriptforfattere (Joby Harold, Dernell Metayer, Josh Peters, Erich Hoeber og Jon Hoeber) at skrue drejebogen sammen – men hey... de to sidstnævnte mænd forfattede sammen det moderne mesterværk "Battleship", så det er da trods alt lovende.
"Transformers: Rise of the Beasts" brøler i de danske biografer den 8. juni 2023. Traileren kan ses her: