Trailer: Ny trailer til "Bob Marley: One Love" om den legendariske musiker

Filmen om det jamaicanske reggae-ikon udkommer kort efter nytår.

Tilbage i juli bragte vi den første trailer til "Bob Marley: One Love" – den kommende biopic om jamaicaneren, som gjorde et uudsletteligt indtryk på det 20. århundredes musiklandskab.

Og her blot få uger før filmens biografpremiere har Paramount Pictures frigivet en ny trailer til det autentiske musikdrama, og den kan ses herunder.

Læs også: Michael Jackson-biopic finder sin King of Pop

"Bob Marley: One Love" er blevet blåstemplet af Marleys bo. Marley døde af kræft som 36-årig i 1981. Inden da havde han overlevet et attentatforsøg under sin kamp for at bryde igennem på musikscenen med sine inspirerende hits om fællesskab og kærlighed.

I titelrollen finder vi Kingsley Ben-Adir, som for nylig medvirkede i Marvels "Secret Invasion", og han spillede en anden legendarisk, historisk skikkelse i form af Malcolm X i den Oscar-nominerede "One Night in Miami...".

Musikfilmen instrueres af Reinaldo Marcus Green, som bl.a. har det autentiske sportsdrama "King Richard" på CV'et. "Bob Marley: One Love" udkommer i biograferne den 15. februar 2024, og den nye trailer kan ses her:'

Kommentarer

Ny trailer til "Bob Marley: One Love" om den legendariske musiker

  • ★★★★★★1

    Han var kæmpefan af Danmark, På en køretur bemærkede han det store antal af "rastapladser" vi har langs motorvejene...

    Wayne 7-12-23 08:42

  • ★★★★★1

    Han var kæmpefan af Danmark, På en køretur bemærkede han det store antal af "rastapladser" vi har langs motorvejene...

    Bob Bob Bob… 

    The Insider 7-12-23 08:55

  • ★★★★★★0

    Bob Bob Bob… 

    Præcist - han blev klar over hvor populær han var, da han så vi solgte Bob-slæder :-)

    Wayne 7-12-23 09:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen