Anmeldelse: Have You Seen My Movie?

Det kan være sjovt og potentielt også et hyggeligt koncept til et drukspil for filmentusiaster.

Hvad der gør kunst til noget særligt, er dens tvetydighed. Feltet rummer forskellige måder og niveauer af perception for at skabe en lang række emotionelle reaktioner hos folk. Kunstfilm vil altid være udfordrende, da det afhænger af personens åbne sind. "Have you Seen My Movie" er et unikt projekt, som jeg dog ikke fandt specielt godt.

Dokumentarfilmen er skabt af Paul Anton Smith, der tidligere har bidraget til 2010's "The Clock". Et kunstværk, der kombinerede filmklip, der havde fokus på et urs tilstedeværelse til en 24 timer lang fortælling. I denne omgang bruger Smith samme metode, hvor målet er at hylde filmmediet. Dette gøres med ét langt sammenklip af scener fra over 100 spillefilm i én samlet metafilm. De mange klip foregår hovedsageligt i forskellige biografer som et slags omdrejningspunkt. Fra ankomsten til oplevelserne under den pågældende film, og når visningen er overstået. Dette, sammen med klip fra en række ikoniske film, guider os igennem publikums forskellige reaktioner.

Det kan tydeligt mærkes, at Smith er komplet forelsket i film. Hvad der ikke er så tydeligt, er hvilket udbytte han håber publikum får. Vil instruktøren observere, hvordan folk bearbejder mediet, hvilke følelser de kan fremkalde? Hvordan nogle portrætter kan være sjove for nogle, men fornærmende for andre? Eller måske kommentere på, hvor irriterende biografgængere kan være? Det er ikke til at vide.

De ovennævnte punkter bliver rundet, men uden at underbygge med pointer. Det føles mere som en bevidsthedsstrøm, der tilfældigvis varer 124 minutter. Intentionen er måske at ramme folk på nostalgi, så man bliver fornøjet af at se klip fra velkendte film. Indrømmet, det kan da også være sjovt og potentielt også et hyggeligt koncept til et drukspil for filmentusiaster. Men selv på den præmis kan det være svært at bibeholde interessen.

Spilletiden kan tydeligt mærkes, da filmen er alt for lang. Man kunne let have skåret en time hvis ikke halvanden væk, og resultatet ville have været mere fordøjeligt. Smith har sikkert brugt uanede mange timer på dette projekt (der i øvrigt er hans instruktørdebut), men det virker som en YouTube-playliste, som manden har lavet til sig selv. Selvom måden, hvorpå de forskellige klip forenes, fortjener respekt med glidende overgange og eminent lydarbejde. Men det er så nok også noget af det eneste positivt, der kan konkluderes.

Paul Anton Smith elsker film, som så mange af os gør, og det vil han gerne vise os. Desværre har det resulteret i en oplevelse, der er indforstået, uklart og for lang. Der er enkelte sjove øjeblikke, og filmentusiaster kan more sig over udvalget af klip. "Have You Seen My Movie" er i sidste ende et kærlighedsbrev med mange grammatiske fejl. Måske har jeg misforstået dette kunstværk, men jeg kan ikke påstå at være fan af det.