Anmeldelse: Mit liv som Squash

Lad os få én ting på det rene. Denne film handler ikke om en grøntsag. Derimod handler den om barndommens hårde finurligheder og begyndende venskaber blandet med utilsløret, komisk og sorgmodig snak børn og børn imellem. På en lille time bliver tiden kastet tilbage til dengang, alt var langt mere simpelt og lige så ubønhørligt barskt. Da man var barn.

Den underfundige animationsfilm "Mit liv som Squash" giver på tragikomisk vis et indblik i en række små børns skæbner anført af den lille dreng, som går under navnet Squash. Efter hans mors mere eller mindre selvforskyldte død ender han på børnehjemmet Springvandet, hvor han lærer de andre børn at kende og især bliver venner med den forældreløse og seje Camilla. Da Camillas tante truer med at fjerne hende fra børnehjemmet, må Squash og hans nye venner komme Camilla til undsætning...

"Mit liv som Squash" er et rørende, Oscar-nomineredet animationsdrama, som anvender stop-motion. Teknikken fungerer ved, at der tages et billede, hvorpå man flytter objektet og tager endnu et billede og så videre. En af de mest kendte kunstnere indenfor stop-motion er legendariske Tim Burton med bl.a. "The Nightmare Before Christmas" og "Corpse Bride". Især vækker "Mit liv som Squash" genklang til melankolske "Corpse Bride."

"Min mor drak en helt masse øl, men hun var god til at lave kartoffelmos, og nogle gange havde vi det sjovt." Den lille dreng Squashs første sætning er lige så tragisk som handlingen, der fører ham til at sige den. Men det er et tegn på den dualitet, som vi får serveret gennem hele filmens dialog og handling. Afsavn og fællesskab. Ensomhed og tosomhed. Kærlighed og sex. Hårdhed og blidhed. Godhed og grusomhed. Alt sammen leveret med et barns barnlige ligefremhed, men med et utroligt voksent præg over sig. Det er et intelligent indblik i børns uforfalsket verden.

Filmen lader børn forstå betydningen af at værdsætte sin familie, uden at filmen på nogen måde bliver belærende eller beskyttende.  Børn vil derfor uden tvivl tage historien til sig og udvikle deres egne tanker om familier, venskaber og kærlighed. Det er en gave, som de færreste film indenfor genren giver.

"Mit liv som Squash" er oppe mod storfavoritterne "Zootopia" og "Vaiana" til Oscar-uddelingen, og den bliver nok glemt blandt de to farverige og visuelle smukke Disney-film. Hvis man ser denne lille perle, vil man dog nok ikke kunne undgå at blive mærket af det gråtonede og stille spark i maven, man får. Det er kunst på højt plan, som samtidig formår at tale til alle aldre – uden at være nedladende.

Mit liv som Squash