Derfor døde ingen avengers i "Captain America: Civil War"

Marvel bliver indimellem klandret for manglende vovemod – bl.a. i "Captain America: Civil War", hvor selskabets superhelte tørner sammen, uden at nogen går bort. Nu har vi forklaringen.

Efter en nylig særvisning af filmen i Hollywood afslørede filmens ene instruktør, Joe Russo: "Vi diskuterede meget, hvilke karakterer der potentielt kunne dø til sidst i filmen. Men vi følte, at [et dødsfald] ville undergrave filmens spænding, for filmen handler om en skilsmisse. Hvis nogen dør, skaber det empati, som fører til forandring og forsoning, og det var vi ikke interesserede i."

Joes kollega (og bror) Anthony Russo uddybede: "Tragedien er, at familien opløses. Ikke at familien opløses, og så dør en eller anden."

Uanset om man så synes, at Russo-brødrenes argumentation holder eller ej, så er der i hvert fald ingen tvivl om, at de snart går i gang med optagelserne til "The Avengers: Infinity War", som udkommer i maj 2018.

Kommentarer

Derfor døde ingen avengers i "Captain America: Civil War"

  • ★★★★★★0

    Babo: Mht Eric Bana, så ødelægger det filmen for dig, at du synes "han er svag"? Man kunne påstå at smide et mere kendt navn som Bana i rollen, måske har været filmens største fejl, for det får folk som dig til at fokusere voldsomt meget skurken. Forskellen er jo, at jeg ikke synes han er noget særligt heller. Det betyder bare mindre her, end det kan gøre i nogen film.

    T. Nielsen26-09-16 14:15

  • ★★★★0

    Næ, man har ikke bevidst gjort ham svag tænker jeg. Man har nok bare nærmere bevidst fokuseret på andre dele, som skulle være filmens akse. Kan du se forskellen. Så kan man altid diskutere om det har kostet og hvor meget i forhold til skurken. Men som Yohan Trekkie skriver, var den blevet en bedre film af et større fokus på skurken? Ikke for mig heller tænker jeg (selv om vi selvsagt er ude i gætværk, da det ikke kan vides). Men så kan jeg henvise til Se7en. 

    Men jeg skriver:

    Pointen var også lidt, at man sagtens kan skubbe en skurk i baggrunden til fordel for "andet" kan udvikle sig, men uden det har en omkostning og svækker skurken. Det er svært, men ikke umuligt. Jeg vil også nævne William Hurt i A History of Violence, hvis man kan kalde ham typisk skurk. Tror sgu han var med 5 min sammenlagt. Oscar nominering fik han.  

    Jeg synes disse eksempler beviser, at man sagtens kan have en skurk, der forholder sig i baggrunden, med minimal screen-time og stadig være både farlige og mindeværdige. 

    Hvad vil du pointere med at henvise til "Seven"? Jeg synes John Doe er fantastisk, som den beregnende og filosofiske skurk, som er ret mindeværdig. Så ja, jeg synes han var interessant. 

    Babo26-09-16 14:21

  • ★★★★0

    Babo: Mht Eric Bana, så ødelægger det filmen for dig, at du synes "han er svag"? Man kunne påstå at smide et mere kendt navn som Bana i rollen, måske har været filmens største fejl, for det får folk som dig til at fokusere voldsomt meget skurken. Forskellen er jo, at jeg ikke synes han er noget særligt heller. Det betyder bare mindre her, end det kan gøre i nogen film.

    Det vælter ikke filmen. Jeg siger heller ikke, at han er en katastrofe. Blot svag og forglemmelig. Men det har været et af mine kritikpunkter - i en ellers glimrende film. Jeg kan godt lide en god skurk og hvis en instruktør vælger at have sådan en med, så må han bedømmes på lige fod med andre.

    Babo26-09-16 14:34

  • ★★★★★★0

    Jeg synes disse eksempler beviser, at man sagtens kan have en skurk, der forholder sig i baggrunden, med minimal screen-time og stadig være både farlige og mindeværdige. 

    Det har jeg jo ingen steder benægtet at man kan. Jeg pointerede at i nogle film var det bare vigtigere end i andre. ST's styrke er jo forholdet mellem Kirk og Spock. Så kan man synes at filmen skulle have haft en mere mindreværdig skurk. Jeg behøver det ikke nødvendigvis. Havde de haft det, fint nok, men så havde ens fokus stadig mulighed for at ramme skævt. Jeg siger ikke det er sådan, det er eksempler. Så muligt de kunne have haft en skurk man gad tale om bagefter og stadig have haft en oplevelse af, at filmens fokus var forholdet mellem Kirk og Spock. Jeg finder det bare ikke relevant, da filmen fungerer tæt på optimalt for mig.

    T. Nielsen26-09-16 14:41

  • ★★★★★★0

    Hvad vil du pointere med at henvise til "Seven"? Jeg synes John Doe er fantastisk, som den beregnende og filosofiske skurk, som er ret mindeværdig. Så ja, jeg synes han var interessant. 

    Jeg ville blot sige, at John Doe får så lidt screentime, at han ikke fylder meget i filmen. Hans handlinger gør, det var i hvert fald dem jeg huskede. Jovist Spacey er pissegod i den tid han har, enig. Det var blot ikke hans person jeg tog med mig ud af biografen og snakkede om med de to venner jeg så den med i sin tid. Muligt at det er ham der fylder for andre.

    T. Nielsen26-09-16 14:44

  • ★★★★★★0

    Så det korte af det lange er, at jeg synes det er et interessant et spørgsmål Yohan rejser.

    T. Nielsen26-09-16 14:46

  • ★★★★0

    Jeg ville blot sige, at John Doe får så lidt screentime, at han ikke fylder meget i filmen. Hans handlinger gør, det var i hvert fald dem jeg huskede. Jovist Spacey er pissegod i den tid han har, enig. Det var blot ikke hans person jeg tog med mig ud af biografen og snakkede om med de to venner jeg så den med i sin tid. Muligt at det er ham der fylder for andre.

    På den måde. Han brændte sig med det samme fast i min hukommelse ihvertfald. 

    Babo26-09-16 14:56

  • ★★★★★★0

    Ha ha jeg bemærkede ikke engang det var Spacey i rollen:-) Men måske havde jeg aldrig set ham i andre film dengang. Det husker jeg ikke længere. Men det var først ved gensyn, at jeg rent faktisk opdagede det var ham:-/

    T. Nielsen26-09-16 14:59

  • 0

    Til gengæld er der ikke rigtig andet i M:I-3 af høj kvalitet :-D Der er ikke noget, som Hoffman "distraherer fra". Og filmen er en fortsættelse, der ikke skal introducere en ny hovedperson eller et helt univers. Netop det med universet kan man også sige om "Se7en" til en vis grad.

    Men sikke en interessant "afstikker"! :-D

    MI:3 er klart den bedste MI! XD

    Collateral27-09-16 13:03

  • ★★★★0

    MI:3 er klart den bedste MI! XD

    Så afgjort!

    Babo27-09-16 13:51

  • ★★★★★★0

    Hvis man ignorerer alle andre film i serien, bortset fra 2'eren, som er noget lort, så har I helt ret. :D

    Zero Cool27-09-16 14:02

  • ★★★★1

    Nope. Den er oprigtig den bedste. Bedst action, bedste skurk, suspensefuld (noget 4'eren slet ikke er). Jeg kunne også godt lide det mystiske element ved "rabbits foot". Åbningsscenen, torturscenen - er helt sublim. Den rammer perfekt en blanding af eventyr, romance, action, suspense. What's not to like here?   

    Babo27-09-16 14:11

  • ★★★★★0

    3'eren og 4'eren er de eneste, jeg kan lide i den filmserie. 

    David Lund27-09-16 19:03

  • ★★★★★★0

    Hvilken synes i er bedst Bruno og Yohan? 

    T. Nielsen27-09-16 19:23

  • ★★★★★★0

    Hvilken synes i er bedst Bruno og Yohan? 

    Den første. Der er godt nok mindre fokus på gruppen og mere fokus på Ethan Hunt, men jeg kan virkelig godt lide de callbacks der er til den gamle serie, samt den virkelig kompromisløse begyndelse på filmen. Selvfølgelig samtidig med, at det er en rigtig god gang agent-action.

    Efter den ligger Ghost Protocol og Rogue Nation i den rækkefølge. Selvom det ikke er så længe siden, at jeg genså hele serien, kan jeg sgu ærligt talt dårligt huske treeren, hvilket fortæller mig, at den er åndsvagt forglemmelig for mig og toeren husker jeg bare som (dårligt) Woo-ism med fugle og slow-mo og U2. :p

    Zero Cool27-09-16 20:58

  • ★★★★0

    Synes generelt serien holder et flot niveau. Del 2 er svagest og mest åndssvag. Ellers kan jeg rigtig godt lide de øvrige, selvom 4'eren tabte lidt pusten, fordi jeg finder den flere steder fjollet og uspændende. Men ret underholdende. 

    Babo27-09-16 21:07

  • ★★★★★1

    Jeg har ikke set 1'eren i sin helhed længe, så den har jeg svært ved at vurdere, men er jeg også ret glad for serien, og det er kun 2'eren der rammer ved siden af. 4'eren er nok min favorit.

    Kruse27-09-16 21:11

  • ★★★★★★0

    Dejligt med et grundigt svar:-) Jeg er mere eller mindre næsten lige vild med dem alle, ser vi bort fra toeren, som jeg er enig i er klart dårligst. Den første synes jeg har den mest intelligente historie (eller måske fortælles den blot på den mest begavede måde af alle filmene). Del fire er faktisk den der så har moret mig mest, mens del fem fint fører den ånd videre, lidt mindre morsomt, men langt mere alvorsfuldt og leverer derfor en god blanding. Del tre er spændende og har gode actionsekvenser og har en form for solidt drejet spænding jeg værdsætter meget (om end det måske er den mindst originale af alle filmene, hvis man kan tale om originalitet med denne serie). Hånden på hjertet - Her er nok hvordan jeg ville rangere dem:

    V

    VI

    I

    III

    II

    T. Nielsen27-09-16 21:14

  • ★★★★★★0

    Jeg sætter stor pris på, at i en verden med Bourne, en seriøs Bond, Jack Reacher, Jack Ryan og hvad der ellers er af "seriøse" agentagtige filmserier, at der også er plads til film som de seneste Mission Impossible, der er fyldt med vilde stunts og fjollede gadgets.

    Zero Cool27-09-16 21:18

  • ★★★★★★0

    Jeg sætter stor pris på, at i en verden med Bourne, en seriøs Bond, Jack Reacher, Jack Ryan og hvad der ellers er af "seriøse" agentagtige filmserier, at der også er plads til film som de seneste Mission Impossible, der er fyldt med vilde stunts og fjollede gadgets.

    Hørt hørt!!! Alt behøver for min skyld heller ikke være hamrende seriøst hele tiden. Det er rart med lidt andet og jeg elsker det fjollede de to sidste byder på. 

    T. Nielsen27-09-16 21:24

  • ★★★★0

    1) MI:3

    2) MI

    3) MI:5

    4) MI:4

    5) MI:2

    Babo27-09-16 21:35

  • ★★★★★0

    Jeg synes så absolut, at "Ghost Protocol" er den bedste af alle fem film. Den mest helstøbte. Den sjoveste. Den mest opfindsomme. Den med det bedste persongalleri, de vildeste stunts og den bedste balancegang mellem smagfuld "selvudslettende" humor ("mission... ACCOMPLISHED!!") og rendyrket intensitet.

    Ingen af de andre film vil jeg slynge mere end 4 stjerner efter. Jeg var i sin tid ret vild med den første film, men da jeg genså den for et par år siden, dalede den sgu lidt. En habil thriller, jovist, men den "flagrer" sgu også meget. Jeg har svært ved at vælge mellem dén og "Rogue Nation" i forhold til sagaens næstbedste kapitel. Dernæst kommer 3'eren og så (selvfølgelig) 2'eren, som dog alligevel har nogle vanvittigt fede sekvenser.

    The Insider27-09-16 23:43

  • ★★★0

    1) MI:1

    2) MI:4

    3) MI:5

    4) MI:3

    5) MI:2

    Den første er der bare noget nostalgisk over, men på en dårlig dag, kan min 1. og 2. godt bytte plads.

    3eren har jeg set 2 gange, men syntes aldrig den har fanget mig, måske det hjerne "gymnastik" jeg ikke bryder mig om.

    MadMartigan28-09-16 07:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen