Endelig officielt: Ryan Coogler instruerer Marvels "Black Panther"

Efter nogle måneder med rygter kommer Marvel nu endelig med en officiel udmelding: Det bliver instruktøren af "Creed", Ryan Coogler, som får æren af at bringe den første afro-amerikanske superhelt til det store lærred.

Black Panther har i næsten 50 år været en karakter i Marvel-tegneserierne. T'Challa, som han også hedder, er konge af den teknologisk-avancerede nation Wakanda, og Panther har både været medlem af Avengers og på mange eventyr på egen hånd. 

Når det gælder det filmiske Marvel-univers, MCU, så vil Black Panther blive introduceret allerede i "Captain America: Civil War", som har premiere 5. maj, men karakteren vil altså også få sin egen film. Black Panther vil blive spillet af Chadwick Boseman ("42", "Get on Up").

Filmen vil ifølge planen få biografpremiere til februar 2018.

Kommentarer

Endelig officielt: Ryan Coogler instruerer Marvels "Black Panther"

  • ★★★★0

    Nice!

    Bruno12-01-16 18:48

  • 0

    Good shit. Creed var superfed!

    El vez12-01-16 21:11

  • 0

    Blade er ikke en superhelt? 

    Gasivodo12-01-16 23:36

  • ★★★★0

    Jo, han er endda en superhelt fra Marvel, og før Blade var der Steel og Spawn. :)

    Bruno12-01-16 23:47

  • 0

    I så fald, forstår jeg ikke: "..bringe den første afro-amerikanske superhelt til det store lærred."?

    Gasivodo12-01-16 23:52

  • ★★★★0

    Og skal man fluekneppe lidt, er Black Panther ikke afroamerikansk, da figuren er afrikaner.

    Så glemte vi endda Catwoman, Storm og selvfølgelig The Falcon. :)

    Bruno13-01-16 01:23

  • ★★★★0

    Fair nok, Gasivodo, jeg burde have skrevet "første afrikanske superhelt" i stedet...hvis det holder stik :p 

    Riqon13-01-16 07:09

  • ★★★★0

    Storm fra X-Men er også fra Afrika. I filmene gjorde de aldrig mere ved det, end at give Halle Berry en accent, som forsvandt fra tid til anden og som hun endte med at opgive igennem de tre film.

    Bruno13-01-16 08:35

  • ★★★★0

    Hvis jeg nu alligevel skal kvalificere hvad jeg skriver i nyheden, så debutterede Black Panther i 1966, mens andre, som har været nævnt, alle er opfundet senere (Falcon i 1969, Storm i 1975, Blace i 1973). Som det hedder sig på hans wikipedia-side: "He is the first black superhero in mainstream American comics"

    Men nej, I har selvfølgelig ret, han er ikke den første til at figurere på film, langtfra. :) 

    Riqon13-01-16 12:22

  • ★★★★0

    Ah ja, forstået på den måde, har du såmænd ret. Figuren er dog stadig ikke afroamerikansk. :)

    Bruno13-01-16 12:49

  • ★★★★0

    Som sagt, fair nok :) 

    Riqon13-01-16 12:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen