Gjøl-troldene vender tilbage i "Trolls 2"

En fortsættelse til sidste års animationsfilm "Trolls" fra DreamWorks Animation er på vej.

Selvom eventyret om de charmerende Gjøl-trolde med det farverige og magiske hår ikke just blev en anmelder-darling, omsatte filmen ikke desto mindre for 339 mio. dollars på verdensplan.

Desuden blev sangen "Can't Stop the Feeling" Oscar-nomineret i kategorien Bedste sang ved det nyligt overståede Oscar-show, hvor selveste Justin Timberlake fremførte sangen som åbningsnummer. Selvsamme Timberlake lagde stemme til figuren Branch (Kvist på dansk) i den første film, og han vil efter sigende gentage sin rolle i fortsættelsen. Det samme vil Anna Kendrick i rollen som Poppy.

"Trolls 2" er sat til at få premiere i april 2020.

Kommentarer

Gjøl-troldene vender tilbage i "Trolls 2"

  • ★★★★0

    Jeg var inde og se den med to piger på 8 og 9, som på trods af alle farverne og dansetrinene kedede sig i store dele af filmen. Det var en vaskeægte intetsigende filmlort på trods af alle de hæderlige 90'er-popsange, den misbrugte. 

    Lars! 1-03-17 13:38

  • ★★★★0

    Tak for advarslen, Riqon! =)

    David Lund 1-03-17 14:05

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen