Kræsen instruktør har fundet sit næste projekt

Mark Romanek er nok mest kendt for at have instrueret musikvideoer for en række store kunstnere i 1990'erne. Han hører til den samme "skole" som de agtværdige instruktører Spike Jonze, Jonathan Glazer, Anton Corbijn og Michel Gondry. Nu har han fundet sit næste spillefilmsprojekt, som er en romantisk komedie kaldet "Septillion to One".   

Romanek har også instrueret spillefilmene "One Hour Photo" og seneste "Never Let Me Go" i 2010, men har altid været meget krævende om at forpligte sig til en film, så vi kan have med noget meget særligt at gøre her. Filmens manuskript, som er skrevet af Adam R. Perlman og Graham Sack, har været på 2015's The Black List, som er en årlig liste over de bedste filmmanuskripter endnu ikke produceret. 

Filmen omhandler en tidligere FBI-agent, der er blevet overført til bedrageriafdelingen, som begynder at undersøge en smuk og klog kvinde, der uforklarligt har trodset alle odds og ramt lotterijackpot tre gange. Han indser, at oddsene er over en ud af en milliard for at dette kan ske, og dette skaber et spil katten efter musen med den mistænkte, med hvem han i sidste ende falder pladask for.

Vi ved endnu ikke, hvornår filmen får premiere, men Romanek er påbegyndt at sammensætte rollelisten.  

Kommentarer

Kræsen instruktør har fundet sit næste projekt

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen